10.1 C
Copenhagen
lørdag 7. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

En grundlov til nye tider

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

LEDER. Når danskerne den 5. juni fejrer grundlovsdag, er der atter en god grund til at minde om, at den danske grundlov trænger til et serviceeftersyn. Demokratiet har ændret sig, og penge har fundet vej ind til den demokratiske beslutningsproces på mange ubehagelige måder. Det sker både på nationalt og lokalt plan.

Staten skaber bogstaveligt talt sine egne penge. Når politikere vil have forskellige ting og sager, så kan de beslutte sig for, at borgerne skal til lommerne for at skaffe pengene til de politiske projekter. Selvom de sammen med embedsværket praktisk lader, som om det er deres penge, samt at det er gratis for den enkelte, så er det ganske enkelt løgn:

Hver og én beslutning ender i sidste ende med at koste tid for den enkelte borger, der bliver bedt om at arbejde for at aflevere en enorm stor andel af “udbyttet” til magtklassen.

Jo færre politiske beslutninger og projekter, desto mindre vil man reelt skulle arbejde i sit liv. Og omvendt: Jo mere politikerne vedtager, desto mere skal man bruge tilværelsen på at arbejde. Så meget, at mange politikere endda ynder at snakke om, at vi er værdifulde mennesker, hvis vi arbejder meget: Ja, så vi kan aflevere resultatet til dem, der selv lever temmelig mageligt. På Christiansborg er det ganske gratis at uddele penge til andre, for selv når inflationen slår til, kan man hæve sin egen indtægt.

Retssikkerheden i Danmark har det meget, meget dårligt. Staten (og dermed politikerne sammen med embedsfolkene) sikrer sig selv enorme ressourcer til at bekrige den enkelte borger eller virksomhed. Man stiller med nærmest ubegrænsede ressourcer til at overdynge samfundets ydere med krav om stort og småt. Yderne, skatteborgerne, må selv betale for deres forsvar. Og de er intet match for staten, der kan kaste alle ressourcer ind i “at få ret”, også selvom de ikke har det. Mange opgiver at forsvare sig selv, fordi det ikke kan betale sig. Der mangler ganske enkelt så meget retssikkerhed i den daglige sagsbehandling, at værdierne i det demokratiske rum er forsvundet.

Det er de værdier, der skal være repræsenteret i en grundlov.

Vi har brug for en ny grundlov. Den bør tage udgangspunkt i statens enorme magtmonopol. Derfor skal den især beskytte den borger, der er i centrum af en statslig proces. Der skal indbygges retsgarantier, der kan matche staten. Det skal være universelt. Uanset hvilken sagstype der er tale om, så skal prøvelsen af statens afgørelse være sikret og gratis. Det kan ikke nytte noget, at det er pengene, der bestemmer, hvilket forsvar man har. Den nuværende situation er en blankocheck til politikere og embedsfolk, der kan vedtage de mest horrible regler, fordi konsekvenserne er små for dem. Med en ny grundlov ville de være nødt til at overveje, om deres love strider mod disse værdifulde principper, og derfor kan komme til at koste dem dyrt i sidste ende.

Region Syddanmark får del i 20 millioner til bedre lægedækning

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Region Syddanmark modtager nu økonomisk støtte fra Lægedækningspuljen, der samlet set fordeler 20 millioner kroner på 20 forskellige projekter rundt omkring i landet. Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor lægemanglen er størst – herunder dele af Region Syddanmark.

To projekter i regionen får del i støtten, og begge har til formål at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af læger i Syddanmark. Særligt Tønder, Aabenraa og Nordborg/Sønderborg er i fokus, hvor rekrutteringsbehovet længe har været en udfordring.

Et af projekterne, der modtager hele 818.200 kroner, hedder »Sønderjylland kalder – tværsektorielt samarbejde for bedre lægedækning«. Projektet er en innovativ rekrutteringsindsats med blandt andet kommunikation, formidling og målrettede rekrutteringsture. Der etableres samtidig et lægerekrutteringsnetværk (LRN) under Sundhedsklynge Sønderjylland, som skal finde nye, attraktive løsninger på de eksisterende udfordringer.

Det andet projekt, som modtager 80.000 kroner, hedder »Praksisnær ledelse, faglig udvikling og netværk«. Her ligger fokus på undervisning, oplæg og netværksdannelse for kommende og nynedsatte læger.

»Formålet er at understøtte læger i at opleve sig kompetente i ledelsesarbejdet og dermed øge trivslen i lægegerningen og praksisdriften. Projektet er målrettet lægedækningstruede områder i Sydvestjylland og Sønderjylland,« fremgår det af projektbeskrivelsen.

Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, glæder sig over, at midlerne nu uddeles:

»Det er en central del af et velfungerende sundhedsvæsen, at alle borgere har let og lige adgang til egen læge. Derfor er det også glædeligt, at vi i fællesskab med PLO nu sætter gang i 20 projekter, som skal gøre os klogere på, hvordan vi styrker lægedækningen,« siger han.

Også hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er der tilfredshed med indsatsen, fortæller formand Jørgen Skadborg:

»Det er en stor styrke, at vi med Lægedækningspuljen nu kan sætte gang i en række målrettede projekter, der skal styrke lægedækningen dér, hvor den i dag halter mest.«

Projekterne i Region Syddanmark forventes at blive gennemført i løbet af 2025-2026 og har til formål ikke blot at skaffe flere læger til området, men også at fastholde dem i det syddanske, hvor manglen på praktiserende læger nogle steder længe har været en stor udfordring.

Niels Flemming Hansen besøger norsk klima-projekt: “Her bygges fremtidens løsninger”

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Medlem af Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen (C) har netop besøgt det norske Northern Lights-projekt ved Øygarden, et samarbejde mellem energigiganterne TotalEnergies, Equinor og Shell. Her arbejder man målrettet på at indfange CO₂ fra den tunge industri og transportere den til permanent lagring under havbunden.

Projektet kan ifølge Hansen spille en afgørende rolle i vejen mod klimaneutralitet:

»Her oplevede jeg, hvordan man målrettet arbejder med CO₂-fangst og permanent lagring. Det er en teknologi, som kan blive helt central i kampen mod klimaforandringerne,« siger Niels Flemming Hansen efter besøget.

Det første anlæg ved Øygarden forventes at være i drift allerede i august og vil kunne håndtere flere millioner ton CO₂ årligt. Dermed bliver det et tydeligt eksempel på, hvordan teknologiske fremskridt og internationalt samarbejde kan skabe konkret klimahandling.

»Det gør stort indtryk at stå ved faciliteterne. Her ser vi tydeligt, at fremtidens klimaløsninger ikke blot diskuteres, men også bygges. Det er inspirerende,« udtaler Niels Flemming Hansen, der takker holdet bag besøget for en givende og lærerig oplevelsen.

Tidligere superligatræner overtager kvindelandsholdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. DBU har præsenteret Jakob Michelsen som ny landstræner for det danske kvindelandshold i fodbold. Den tidligere Superliga-træner overtager posten efter sommerens EM-slutrunde i Schweiz, hvor han afløser Andrée Jeglertz.

Michelsen, som har underskrevet en kontrakt frem til 2028 med mulighed for forlængelse frem til sommeren 2029 ved kvalifikation til EM i 2029, kommer med solid erfaring fra både dansk og international fodbold. Tidligere har han stået i spidsen for blandt andre SønderjyskE, OB, Hammarby IF i Sverige og senest HamKam i Norge.

Jakob Michelsen begyndte sin trænerkarriere med kvindefodbold i Skovbakken tilbage i 2007. I 2015 blev han kåret som Årets Træner i Danmark efter en historisk Superliga-sæson, hvor SønderjyskE vandt sølvmedaljer.

DBU’s fodbolddirektør Peter Møller udtaler:

»Vores nuværende landstræner Andrée Jeglertz har efter aftale med DBU søgt nye muligheder, og derfor har vi gennem længere tid arbejdet på at finde den rette afløser. Jakob Michelsen har været vores topkandidat hele vejen, og vi er sikre på, at han er den helt rigtige til at føre kvindelandsholdet videre mod nye succeser.«

Møller fremhæver især Michelsens evner som kommunikator og hans evne til at få maksimal effekt ud af spillertruppen:

»Jakob har i mange år bevist, at han kan skabe resultater med engagement og stor taktisk indsigt. Han er en ung træner med masser af erfaring, og vi forventer, at han kan fortsætte kvindelandsholdets positive udvikling.«

Michelsen: »En kæmpe ære«

For Jakob Michelsen var beslutningen om at vende hjem og blive landstræner oplagt, selvom det betyder farvel til Norge:

»Min familie og jeg har haft en god tid i Norge, og det var svært at sige farvel. Men det er en kæmpe ære at blive landstræner for Danmark og Kvindelandsholdet. Det er et spændende hold med mange ambitiøse spillere, og der ligger et stærkt fundament at bygge videre på.«

Han ser frem til at arbejde tæt sammen med spillerne, trænerstaben og klubberne for at sikre en fortsat positiv udvikling af kvindefodbolden:

»Mit fokus bliver at fastholde den positive udvikling og samtidig finde områder, hvor vi kan tage nye skridt. Det er nødvendigt for at følge med internationalt.«

En stor opgave venter i Nations League

Jakob Michelsens første opgave som landstræner bliver at sikre Danmarks forbliven i Nations League A efter holdets nederlag mod Sverige, som betyder, at der venter playoffkampe til efteråret.

DBU takker Andrée Jeglertz

Inden Michelsen overtager, står Andrée Jeglertz i spidsen for Danmark ved EM-slutrunden i Schweiz denne sommer. Her møder Kvindelandsholdet Sverige, Tyskland og Polen i gruppespillet.

Peter Møller takker Andrée Jeglertz for indsatsen:

»Jeg vil benytte lejligheden til at takke Andrée for hans store arbejde med holdet. Han har opnået betydelige resultater, og vi ønsker ham en god afslutning ved EM.«

Jeglertz selv udtaler, at han er taknemmelig for tiden med holdet:

»Det har været en fornøjelse at arbejde med dedikerede spillere og stab. Nu handler alt om at præstere bedst muligt ved EM.«

Jakob Michelsen tiltræder officielt som landstræner 1. august 2025.

Fjernvarmesektoren glæder sig over lavere eltariffer fra Energinet

Af
Andreas Andreassen
-
0

ENERGI. Energinet har netop meddelt, at selskabet vil sænke sine eltariffer med op til 10 procent fra 2026 og samtidig fastfryse tarifniveauet frem mod 2030. Denne beslutning modtages med stor tilfredshed i den danske fjernvarmesektor, hvor elektrificering er afgørende i indsatsen for at udfase fossil energi.

Dansk fjernvarme er i fuld gang med en grøn omstilling. Elektrificering spiller en central rolle i bestræbelserne på at udfase fossile brændstoffer som naturgas, kul og olie til fordel for mere klimavenlige alternativer som elkedler og store varmepumper.

Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, hilser derfor Energinets udmelding meget velkommen:

»Det er en rigtig god nyhed for varmesektoren, at Energinet ønsker at sænke eltarifferne for deres forbrugere. Tarifferne er steget betydeligt gennem de seneste år, så det er positivt, at udviklingen nu vendes, og at der samtidig gives vished frem mod 2030. Det skaber større sikkerhed omkring investeringer i elektrificering hos fjernvarmeselskaberne.«

Fjernvarmeselskaberne er i stigende grad blevet store elforbrugere. Alene det seneste år har sektoren haft et elforbrug på omkring 2 TWh, og med de planlagte investeringer ventes elforbruget at stige markant i de kommende år. Med tarifreduktionen forventes sektoren derfor at kunne spare mindst 27 mio. kr. årligt ud fra det nuværende elforbrug. Denne besparelse ventes at stige væsentligt i takt med sektorens voksende elforbrug.

Elektrificering af fjernvarmen bidrager desuden positivt til samfundets samlede grønne omstilling. Varmepumper og elkedler kan nemlig effektivt udnytte overskydende grøn strøm fra sol- og vindenergi og dermed sikre balance og stabilitet i det danske elnet.

»Når der er overskud af grøn strøm, kan varmepumper og elkedler lagre energien som varme. Det er en vigtig fleksibilitet, der bidrager til stabiliteten i elnettet,« siger Michael Søgaard Schrøder.

Energinet har samtidig meddelt, at ikke alene forbrugerne, men også elproducenter som kraftvarmeværker kan forvente fald i tilslutningsbidrag og balancetariffer allerede fra næste år.

Fakta:

  • Fjernvarmesektoren har et årligt elforbrug på ca. 2 TWh.
  • Energistyrelsen oplyser, at 97 % af nye fjernvarmeanlæg frem mod 2027 vil være baseret på el.
  • Antallet af varmepumper i fjernvarmeproduktionen er tredoblet siden 2019.
  • En tarifreduktion på 10 % svarer i dag til en besparelse på ca. 27 mio. kr. årligt for fjernvarmeselskaberne, et tal som forventes at vokse de kommende år.

Energinet sænker elpriserne – lover stabilitet frem mod 2030

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Energinet med hovedsæde i Fredericia lover nu lavere og mere stabile elpriser frem mod 2030. Fra årsskiftet sænker selskabet sine tariffer med 10 procent og fastfryser dem i en periode på fire år. Energinet vil samtidig iværksætte en omfattende spareplan, der skal effektivisere virksomheden med 15 procent.

Det sker efter kritik fra erhvervsorganisationer, der har efterspurgt mere forudsigelighed og lavere omkostninger for at støtte virksomhedernes grønne omstilling og elektrificering.

Energinets initiativ bakkes op af Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M), der ser planen som vigtig for at sikre stabilitet i elmarkedet.

Selskabet vil sænke elforbrugernes tariffer med op til 10 procent fra 2026 og derefter fastholde dette niveau frem til 2030. Beslutningen skal skabe større forudsigelighed og stabilitet for både virksomheder og privatforbrugere, der investerer i elektrificering som led i den grønne omstilling.

For at kunne realisere planen skal beslutningen først godkendes af Energinets bestyrelse og Forsyningstilsynet, hvilket forventes at ske efter sommerferien.

Elektrificering som afgørende brik i omstillingen

Baggrunden for den ekstraordinære beslutning er behovet for en hurtigere elektrificering af især transportsektoren, industrien og varmeværkerne. Elektrificeringen er en afgørende brik for at opnå et grønnere Danmark og for at reducere afhængigheden af fossile brændsler som olie, kul, naturgas, benzin og diesel.

Ifølge Energinet er stabilitet og forudsigelighed omkring tarifferne afgørende for, at virksomheder tør tage beslutninger om investeringer i elektrificering.

»Vi sænker tarifferne med op mod 10 procent det første år, og de efterfølgende tre år må de ikke stige. Det sikrer, at fx virksomheder, varmeværker og andre energiforbrugere bedre kan skue ud i fremtiden og dermed få større sikkerhed for deres investeringer i elektrificering,« siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet.

Handelsindtægter skal sikre lavere tariffer

I de senere år har omkostningerne til udbygning og drift af elsystemet været stigende, især på grund af højere priser på kabler og komponenter. Dette pres har tidligere ført til stigende eltariffer. For at undgå yderligere stigninger vil Energinet nu bruge en stor del af indtægterne fra elhandel med nabolandene til at holde priserne i ro.

Handelsindtægterne kommer fra transaktioner på tværs af grænserne, hvor elektricitet bliver købt og solgt mellem Danmark og nabolandene. Disse midler bruges normalt til at udbygge det grænseoverskridende elnet, men med ekstraordinært høje handelsindtægter kan Energinet nu sætte penge af til at sænke tarifferne.

»En øget elektrificering styrker Danmarks energisikkerhed og reducerer vores afhængighed af fossile brændsler. Derfor er det både ansvarligt og rettidigt, at vi bruger handelsindtægterne på at sænke tarifferne og fastholde et loft over dem frem mod 2030,« siger Søren Dupont Kristensen.

Effektivisering skal hjælpe med lavere priser

Udover anvendelse af handelsindtægterne vil Energinet også effektivisere sin drift med 15 procent frem mod 2028. Dette skal medvirke til yderligere at holde tarifferne lave.

Det forventes, at det danske elforbrug stiger markant de kommende år. Det vil betyde, at de faste omkostninger til drift og udbygning af elnettet kan deles mellem flere forbrugere. Hvis elektrificeringen derimod ikke tager fart, kan det medføre et kraftigt hop i tarifferne efter 2029, fordi omkostningerne ikke vil være tilstrækkeligt dækket.

Mindre udgifter for producenterne

Energinet meddeler også, at producenternes betaling falder fra næste år. Det betyder et mindre fald i både tilslutningsbidragene for nye elproducenter og i balancetariffen for produktion fra 2026.

Den endelige beslutning om tarifferne ventes efter sommerferien, hvor både Energinets bestyrelse og Forsyningstilsynet skal godkende planerne.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Energinet ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Ny teknologi skal sikre hurtigere svar ved mistanke om hudkræft

Af
Pernelle Jensen
-
0

DEBAT. En ny digital metode til at diagnosticere hudkræft er ved at bevise sit store potentiale – og det er godt nyt for både patienter og sundhedsvæsenet.

Med et særligt lille kamera kan den praktiserende læge tage et billede af et mistænkeligt område på huden og sende det direkte til en hudlæge via en app. Patienten slipper altså for at vente på en henvisning og fysisk konsultation. Svaret kommer hurtigt – målet er inden for fire dage, men i et pilotprojekt var svartiden i gennemsnit kun én dag.

Resultaterne taler for sig selv: 53 procent af patienterne kunne afsluttes med det samme, 20 procent blev sendt videre til en hudlæge, og 10 procent blev henvist til et kræftpakkeforløb. De resterende blev anbefalet opfølgning hos egen læge.

Det betyder, at mange patienter hurtigt får afklaret deres bekymringer, mens kun de nødvendige bliver sendt videre i systemet. Det giver tryghed for patienterne og frigiver samtidig ressourcer i sundhedsvæsenet. Ventetiderne hos hudlæger bliver kortere, og kræftmistanker kan afklares hurtigere – hvilket i sidste ende kan redde liv.

Målet er, at 80 procent af landets praktiserende læger skal være med på løsningen inden udgangen af 2026. Det er en ambition, vi bør bakke fuldt op om.

Digital hudkræftdiagnostik er et stærkt eksempel på, hvordan teknologi kan forbedre både effektiviteten og kvaliteten i sundhedssektoren. Det er netop den type løsninger, vi skal have mange flere af fremover – til gavn for os alle.

Pernelle Jensen 

Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen (V)

Regionsrådet 

Økonomiaftale sikrer løft til sundhedsvæsenet – og giver startskud til sundhedsreform

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner tilfører milliarder til sundhedsvæsenet. Aftalen skal både understøtte sundhedsreformen og sikre bedre vilkår for drift og udvikling i regionerne.

Natten til onsdag den 28. maj blev regeringen og Danske Regioner enige om næste års økonomiaftale for regionerne. Aftalen sikrer et økonomisk løft på 2,3 milliarder kroner til drift og 450 millioner kroner til anlægsinvesteringer.

Ifølge aftaleteksten er en betydelig del af midlerne målrettet implementeringen af den kommende sundhedsreform, sundhedsinnovation og grønne hospitaler. Derudover gives der et solidt økonomisk afsæt til arbejdet med næste års regionale budgetter.

Godt udgangspunkt for sundhedsreformen

I Region Syddanmark vækker aftalen tilfredshed. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) betegner den som både økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret:

»Vi har fået en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at gøre vores syddanske sundhedsvæsen endnu bedre. Samtidig giver aftalen også et godt afsæt for arbejdet med den kommende sundhedsreform, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten i de nære tilbud,« siger Bo Libergren.

»Jeg ser også aftalen som et godt udgangspunkt for processen om næste års budget. Med aftalen kan vi både få enderne til at mødes og får mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen.«

Det er endnu uklart, hvor stor en andel af midlerne der konkret tilfalder Region Syddanmark, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er fastlagt.

Sundhedsfond rulles ud – 600 millioner kroner næste år

Et vigtigt element i aftalen er, at den længe ventede sundhedsfond nu bliver realiseret. Fonden er på i alt 22 milliarder kroner, som over en 10-årig periode skal bruges til vedligeholdelse og modernisering af landets sygehuse samt investering i nyt apparatur. I 2026 vil regionerne modtage de første 600 millioner kroner fra fonden.

»Med sundhedsfonden får vi mulighed for at udbygge og renovere alle regionens sygehuse – ikke kun dem, der har været omfattet af kvalitetsfondsmidler,« siger Bo Libergren.

»Udover moderne sygehuse giver det os også mulighed for at leve op til ambitionerne på klimaområdet og sikre, at apparaturparken til stadighed giver de bedste forudsætninger for at levere udredning og behandling i topklasse.«

Midler til reform og grøn omstilling

Aftalen indeholder også specifikke beløb til implementering af sundhedsreformen. Her er 325 millioner kroner afsat til bl.a. patientrettet forebyggelse og akutsygepleje. Yderligere 60 millioner kroner går til innovation og bæredygtige løsninger i sundhedsvæsenet – herunder grønne hospitaler.

Efter 50 år: Nu forsvinder 1.000-kronesedlen

Af
Andreas Andreassen
-
0

HISTORIE. Fra den 31. maj er det slut med at betale med 1.000-kronesedlen. Digitaliseringen har gjort den overflødig, og værdien af kontanter er faldet drastisk siden 1975, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Efter 50 år med 1.000-kronesedler i danskernes lommer og punge er det snart slut. Fra og med den 31. maj 2025 udgår sedlen med Storebæltsbroen og solvognen som gyldigt betalingsmiddel.

Den store seddel, der engang populært blev kaldt »egernet«, har mistet sin relevans i takt med, at digitale betalinger har overtaget markedet. Samtidig har regler om hvidvask sat grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.

Ifølge Danmarks Nationalbank udgjorde kontantbetalinger kun 9 procent af omsætningen i danske butikker i 2023. Det er et markant fald fra 60 procent i 1991. Udviklingen skyldes især, at det i dag er nemmere end nogensinde at betale med kort eller via mobiltelefon.

Kilde: Danmarks Nationalbank Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay.

Kunne købe seks gange mere smør i 1975

Danmarks Statistik har set tilbage på, hvad man kunne få for 1.000 kroner, dengang sedlen første gang så dagens lys i 1975. Her havde sedlen et portræt af Thomasine Heiberg på forsiden og egernet på bagsiden – en seddel, der dengang blev kåret som verdens smukkeste pengeseddel.

I 1975 kunne man eksempelvis købe hele 58 kilo smør for 1.000 kroner – i dag rækker samme beløb kun til 10 kilo. Kigger man på kaffen, var der dengang råd til 34 kilo mod blot 10 kilo i dag.

  • Rødspætter: Dengang 69 kg – i dag 6 kg
  • Æg: Dengang 1.616 stk. – i dag 329 stk.
  • Sødmælk: Dengang 442 liter – i dag 70 liter

I nutidens priser ville en tusindkroneseddel fra 1975 svare til 5.604 kroner, altså mere end fem gange så meget som i dag.

Kunne dække en måneds boligudgifter

Foruden mad kunne 1.000 kroner i 1975 stort set dække en hel måneds udgifter til bilen eller boligen for en gennemsnitshusstand. Dengang kostede en families månedlige boligudgifter i gennemsnit omkring 1.226 kroner, mens bilen kostede 1.065 kroner. Også det årlige forbrug af fodtøj var dækket ind med rigeligt overskud – gennemsnittet lå nemlig på 811 kroner.

Det store fald i pengenes værdi skal dog også ses i lyset af en betydelig løn- og velstandsudvikling over de seneste fem årtier, som betyder, at danskerne i dag bruger deres penge anderledes, end de gjorde dengang.

Fakta:

  • Den nuværende 1.000-kroneseddel udgår pr. 31. maj 2025.
  • I dag er kontantbetalinger reduceret til 9 procent af butikshandlen.
  • Sedlen fra 1975 svarer til 5.604 kr. i dag.

Kilder: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank

Detailsalget steg i april – især internethandlen går frem

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.

Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.

Internetbutikker i fremgang

Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.

Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.

Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.

Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.

Flere handler på nettet

Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.

Tallene i detaljer

Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.

Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.

123...61Side 1 af 61
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER