6.9 C
Copenhagen
søndag 14. december 2025

Elprisen i 2025: Danskerne betalte i gennemsnit 61 øre pr. kWh

0

Danske forbrugere har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det viser nye tal fra Green Power Denmark, som konkluderer, at årets elpris er den næstlaveste i fem år – kun overgået af 2024, hvor gennemsnittet lå på 53 øre.

2025 har været et år med store udsving hen over døgn og årstider. I vintermånederne, hvor elforbruget typisk stiger på grund af kulde og mørke, har der været timer med priser på over én krone pr. kilowatt-time. Men på årsbasis ligger Danmark stadig i den lave ende af Europa, vurderer brancheorganisationen.

»61 øre for en kilowatt-time er absolut en konkurrencedygtig elpris. Vi betaler lidt mere end de øvrige nordiske lande, som har billig vandkraft, men sammenlignet med størstedelen af de europæiske husstande og virksomheder ligger de danske ganske pænt,« siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i Green Power Denmark.

En væsentlig årsag til de lave gennemsnitspriser er den fortsatte udbygning af dansk vind og sol. Næsten 60 procent af Danmarks elforbrug dækkes nu af vedvarende energi, og når produktionen er høj, styrter elprisen i bund.

Det har især været tydeligt i forårs- og sommermånederne, hvor Vestdanmark oplevede rekordmange timer med negative elpriser – primært drevet af høje solcelleproduktioner. I Østdanmark har antallet af timer med negative priser været lidt lavere end sidste år.

»Når vindmøller og solceller dækker forbruget, er elprisen lav. Når europæiske kraftværker tænder for kedlerne, stiger prisen markant. Det er en tydelig sammenhæng,« siger Kristian Rune Poulsen.

Historisk perspektiv: Fossile brændsler gør strøm dyrere

For 10–15 år siden kostede en kilowatt-time strøm omkring 30–35 øre. At prisen i dag er markant højere skyldes ifølge Green Power Denmark især stigende omkostninger ved at producere strøm på kul og naturgas.

Særligt EU’s markant højere CO₂-kvotepris presser prisen op, når fossile kraftværker må dække forbruget i perioder med lidt vind og sol.

Selvom vind og sol sænker det samlede prisniveau, giver det også større udsving hen over døgnet. Det billede vil ændre sig de kommende år, vurderer Green Power Denmark.

»Nu er batterierne på vej ind i elsystemet, og de vil være med til at udjævne priserne. Det betyder færre ekstreme udsving og en mere stabil prisstruktur,« siger energianalytikeren.

Private forbrugere får lavere elregning fra 2026

Fra 1. januar 2026 vil landets husstande mærke endnu en ændring: Et flertal i Folketinget har besluttet at sænke elafgiften til EU’s minimum, hvilket vil reducere den samlede elregning markant – uafhængigt af markedsprisen på strøm.

AD Danmark på vej mod ny omsætningsrekord efter markant vækst i 2025

0

AD Danmark forventer at afslutte 2025 med endnu en markant omsætningsrekord. Ifølge selskabet peger de seneste tal på et trecifret millionbeløb i meromsætning oven på den samlede omsætning i 2024, hvilket placerer 2025 væsentligt over både budget og de seneste forecasts.

Væksten kommer efter et allerede rekordstærkt 2024 og betegnes internt som markant stærkere end først forventet. Udviklingen er drevet af øget aktivitet på tværs af flere kundesegmenter, herunder bilforhandlere, industrikunder og værksteder, hvor AD Danmark har formået at udvide sin markedsdækning og øge mersalget.

Administrerende direktør Nikolaj Jacobsen oplyser, at selskabet fortsat oplever tilgang fra flere sektorer, hvilket har gjort det muligt at servicere branchen bredere end tidligere. Samtidig har virksomheden valgt en anden kurs end mange af konkurrenterne i markedet.

Mens dele af branchen har været præget af fyringsrunder og stramme omkostningsprogrammer, har AD Danmark fortsat investeret i kapacitet, sortiment og organisation.

En væsentlig del af fundamentet for den fortsatte vækst er selskabets højteknologiske lager- og logistikcenter i Middelfart. Anlægget på cirka 100.000 kvadratmeter anses for at være blandt de mest avancerede i Europa og giver mulighed for et accelereret vareflow fra varemodtagelse til fysisk levering.

Ifølge ledelsen øger det både leveringssikkerheden og præcisionen i værdifastsættelsen, samtidig med at gennemløbstiderne reduceres. AD Danmark og thansen-gruppen opererer desuden med døgnåben drift, hvilket giver en konkurrencemæssig fordel i forhold til hurtig og stabil levering.

Parallelt med kapacitetsudvidelsen arbejder AD Danmark på en ny markedsplan, hvor fokus er rettet mod hurtigt omsættelige nøglevarer og yderligere styrkelse af positionen som grossist og distributør i Danmark og Norden.

Bestyrelsesformand Jens Sørensen peger på et tæt samspil mellem bestyrelse og ledelse som en væsentlig forklaring på tempoet i udviklingen. Ifølge ham er strategiarbejdet kendetegnet ved korte beslutningsveje og løbende sparring mellem drift og bestyrelse.

For 2026 forventer AD Danmark at udbygge sin position yderligere. Samtidig vil virksomheden begynde at se mere målrettet på internationale muligheder, hvor der allerede er opsat klare mål.

Inden for få år har AD Danmark udviklet sig til en af branchens hurtigst voksende grossister og distributører – og selskabet arbejder nu målrettet på at konsolidere den position både nationalt og nordisk.

Det er tid til at skifte spor: Fra fordømmelse til frihedskamp

0

Jeg bliver godt nok træt når integrationspolitik i Danmark igen og igen reduceres til et barnligt “os” og “dem”. Det er som om nogle politikere foretrækker fjendebilleder frem for fakta – og derfor skærer alle med muslimsk baggrund over én kam. Det er både useriøst og decideret kontraproduktivt.

For i virkelighedens Danmark arbejder jeg hver eneste dag sammen med mennesker med rødder langt fra Danmark – mennesker, der bidrager, knokler, engagerer sig og tager ansvar. Nogle har været her i mange år, andre er relativt nye. Fælles for dem er, at de gør deres bedste for at blive en del af vores fællesskab. De fortjener respekt, ikke mistænkeliggørelse.

Ja, der findes udfordringer. Lad os tale om dem – ærligt og løsningsorienteret. Men lad os gøre det uden at udpege alle med muslimsk baggrund som et problem, der skal håndteres, eller en fjende, der skal bekæmpes. Den retorik skaber kun afstand, ikke integration.

Den største udfordring, jeg ser, handler om kvinders ret til et frit og selvstændigt liv: retten til at have en arbejdsidentitet, økonomisk selvstændighed og kontrol over egen tilværelse. Her har vi som samfund et ansvar.

Derfor vil jeg kæmpe for mine muslimske medsøstres ret til et liv uden social kontrol. Det betyder, at vi skal tage et opgør med genopdragelsesrejser, forebygge vold og sikre, at alle kvinder i Danmark – uden undtagelse – har retten og muligheden for at bestemme over deres egen krop og deres eget liv.

Det er ikke et opgør med minoriteter. Det er et opgør med undertrykkelse. 

Det er på tide, vi fører en integrationspolitik, der handler om mennesker – ikke om fjendebilleder.

Kvartfinalen blev endestationen for Håndboldkvinderne

0

De forsvarende verdensmestre fra Frankrig blev for stor en mundfuld for Danmark, som onsdag aften tabte VM-kvartfinalen med 31-26. Allerede fra kampens begyndelse satte franskmændene sig tungt på opgøret, og med tre hurtige scoringer førte de an i en kamp, hvor Danmark aldrig for alvor fik greb om begivenhederne.

Ved pausen var Helle Thomsens tropper nede med 17-12, men et stærkt dansk udlæg efter pausen skabte håb. Danmark fik reduceret til 19-17 og pressede verdensmestrene et kort øjeblik. Længere rakte kræfterne dog ikke, og Frankrig genvandt kontrollen og kørte sejren sikkert hjem.

Kvartfinalen satte dermed punktum for det første slutrunde-eventyr under den nye landstrænerduo, Helle Thomsen og Bojana Popovic. VM bød ellers på flere stærke præstationer, ikke mindst de fem indledende kampe, der alle blev vundet med mere end 12 mål i gennemsnit.

Slutrunden var også præget af et markant fravær af profiler. Skader og graviditeter blandt spillere med over 1.000 landskampe tilsammen tvang Danmark til at tænke nyt, men det gav samtidig plads til fem debutanter: Nanna Hinnerfeldt, Sofie Bardrum, Amalie Milling, Laura Borg og Sarah Paulsen. Alle fik værdifuld erfaring på den største scene.

Danmark viste undervejs stor moralsk styrke – særligt i mellemrundens gruppefinale mod Ungarn, hvor holdet vendte et femmålsunderlag i anden halvleg til en flot sejr. Men mod Frankrig udeblev comebacket.

Håndboldkvinderne samles igen i marts, hvor arbejdet frem mod EM 2026 fortsætter. Her venter to opgør mod Ungarn i EHF EURO Cup – med et dansk hold, der nu er en slutrunde rigere.

Bent Frandsen er ny formand for Danske Digitale Medier A/S

0

Danske Digitale Medier A/S sætter nu kursen for de næste mange års vækst. Med Bent Frandsen som ny formand skal selskabet accelerere sin regionale tilstedeværelse, styrke samarbejdet med lokale erhvervsmiljøer og udbygge en digital strategi, der forener innovation, kulturforståelse og lokalt forankrede medier.

Danske Digitale Medier A/S (DDM) har tirsdag på en generalforsamling valgt en ny bestyrelse. Efter flere år i bestyrelsen – heraf en periode som formand – har Susanne Eilersen valgt at takke af.

»Jeg vil gerne rette en stor tak til Susanne Eilersen for hendes store arbejde, for den opbakning hun har givet, og for at have ledt bestyrelsen med en sikker og dygtig hånd. Susanne har været en væsentlig kraft i vores udvikling,« siger administrerende direktør Andreas Andreassen.

Susanne Eilersen har valgt at træde ud, da hun for nyligt er blevet valgt til flere politiske poster og dermed får et øget arbejdspres.

»Det har været en fornøjelse at følge AVISEN helt tæt, lægge strategier for udviklingen af STATIONEN og ikke mindst se, hvordan DDM gennem de sidste fem år er vokset markant i både rækkevidde og læsertal. Nu overlader jeg stafetten til Bent Frandsen, en dygtig og kompetent erhvervsmand, og samtidig får jeg selv langt mere at se til – både i Fredericia og i Region Syddanmark, hvor jeg er blevet valgt,« siger Eilersen.

Derudover sagde selskabet farvel til Lars Hesselvig og Kamilla Rasmussen, som vi takker for en flerårig og loyal indsats for virksomheden.

Ny formand: Erfaren erhvervsmand med markant regional forankring

Som ny formand er valgt Bent Frandsen – en kendt erhvervsmand i Fredericia og Middelfart, hvor han gennem årtier har opbygget et stærkt netværk både i erhvervslivet og kulturlivet.

Bent Frandsen har en særlig baggrund fra erhvervslivet, hvor han har drevet flere håndværkervirksomheder, men også fra musikbranchen, hvor han har spillet en nøglerolle i udviklingen af Rock Under Broen. Han var både med til at sætte festivalen solidt på landkortet og stod senere centralt i genrejsningen, der gjorde Rock Under Broen til en økonomisk stærk millionforretning med markante overskud.

»Medielandskabet har ændret sig massivt gennem de sidste ti år, og Danske Digitale Medier har formået både at være fremsynet og samtidig dybt forankret lokalt. Det er en kombination, jeg har stor respekt for. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for bestyrelsen, der blandt andet skal arbejde med at styrke vores tilstedeværelse i det vestfynske – og senere i hele Trekantområdet,« siger Bent Frandsen.

Helle Broen indtræder som stærk erhvervsprofil

Det nye bestyrelseshold tæller også Helle Broen, en markant erhvervskvinde i regionen og medejer af Panorama Biograferne i Fredericia og Middelfart. Hun har gennem en årrække været en central aktør i både erhvervs- og kulturlivet og har med stor succes drevet og udviklet biograferne til moderne kulturhuse med bred folkelig appel.

Hendes erfaring med drift, forretningsudvikling, publikumskontakt og lokalt forankrede kulturinstitutioner tilføjer bestyrelsen et væsentligt kompetenceløft.

Samtidig vælges Erik Schwensen til bestyrelsen. Han er redaktionschef, tv-vært og skribent hos DDM og har en omfattende karriere som leder, forfatter og rådgiver.

Schwensen er tidligere oberstløjtnant og ridder af 1. grad af Dannebrog og har haft markante chefposter, blandt andet som regimentschef og stabschef ved Danske Division. Han har en master i Public Administration fra CBS og er blandt de første i verden certificeret som NLP™-Consultant og transformation facilitator.

Efter dagens generalforsamling består bestyrelsen af:

  • Bent Frandsen (formand)
  • Helle Broen
  • Erik Schwensen
  • Maj-Britt Andreassen

Danske Digitale Medier A/S driver lokale nyhedsmedier i Syddanmark og har de seneste år oplevet markant vækst i både rækkevidde, læsertal og kommercielle aktiviteter.

Annonce – læs mere her

Leder: Når staten vil bestemme, hvem der må tale højt

0

Det er efterhånden et levn fra en svunden tid at tale om ”netmedier”, som om digitale publiceringsplatforme var noget særligt, nyt eller anderledes. I dag er alle medier digitale. Aviser, magasiner, radio, tv, influencers, aktivister, kommunale presseafdelinger. Hele den offentlige samtale foregår online – og derfor giver det mindre og mindre mening at opdele aktører i kategorier, som boligblokkene i et gammelt medielandskab.

Men det er præcis den opdeling, den nye aftale om medieansvar bygger videre på.

Regeringen og et flertal i Folketinget hævder, at aftalen skal beskytte demokratiet mod misinformation og børn og unge mod skadeligt indhold. Intentionen kan man dårligt være uenig i. Men reguleringen skaber en ny virkelighed, hvor staten afgør, hvem der får lov til at kommunikere frit – og hvem der skal stå ret.

Lad os være helt tydelige:
Denne leder er ikke et tuderi fra et medie, der føler sig klemt.
AVISEN er tilmeldt Pressenævnet. Vi kommer ikke under medieombudsmandens nye sanktionsregime. Vi får ingen bøder, ingen påbud om genmæle, ingen sager ført af staten. Vi får endda lettere adgang til domme og kendelser. Vi står – i systemets øjne – på den rigtige side af hegnet.

Men netop derfor er det vigtigt at sige det højt:
Den nye aftale er ikke blot en teknisk justering. Det er en forskydning af magtbalancen i den offentlige samtale.

For mens etablerede medier fortsat kan arbejde uforstyrret, rammer aftalen alle dem, som ofte har været første led i at bringe ubehagelige sandheder frem: borgere, der dokumenterer lokale sager. Aktører, der udfordrer embedsværker. Aktivister, der følger pengestrømme. Influencers, der når tusindvis af unge. Små medier uden store redaktioner.

De skal nu leve op til en statsligt defineret norm om ”god offentliggørelsesskik”, som kan udløse bøder, sletninger, retssager og tvungne genmæler. Et elastisk begreb, der i praksis giver myndighederne mulighed for at regulere ytringer, som ikke er tilpas redelige, tilpas dokumenterede eller tilpas stilfærdige.

Intentionen er at dæmme op for misinformation. Men konsekvensen er en offentlighed med to ytringsrettigheder: én til dem indenfor systemet, og én til dem udenfor.

Og spørgsmålet er, hvem der i længden får sværest ved at fortælle sandheder, som magthavere ikke bryder sig om.

For AVISEN ændrer aftalen intet. Men for borgerne – dem, der traditionelt har været ventil og korrektiv i demokratiet – kan risikoen blive større. Ikke nødvendigvis fordi de tager fejl, men fordi staten nu står klar til at vurdere, om deres tone, form eller dokumentation er ”i orden”.

Når staten regulerer, hvem der må tale højt, og hvordan de skal gøre det, er det ikke kun misinformation, der dæmpes. Det kan også blive kritikken.

Og derfor er denne aftale værd at diskutere – ikke for vores skyld, men for alles.

Ny analyse fra AE Regeringen kan trygt skrue op for forbruget uden risiko for overophedning

0

POLITIK. Regeringen kan roligt øge det offentlige forbrug uden at frygte en løn og pris-spiral. Det konkluderer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i anledning af Økonomiministeriets seneste ”Økonomisk Redegørelse” gør op med bekymringerne om, at øgede udgifter automatisk vil presse inflationen i vejret.

Analysen bygger blandt andet på data fra Finansministeriet og forskningslitteratur og viser, at offentligt forbrug historisk set kun har haft en meget begrænset effekt på inflationen. Dermed skyder den et centralt argument i den økonomiske debat ned, nemlig frygten for at mere velfærdspolitik skulle føre til overophedning.

Ifølge Økonomisk Redegørelse vurderer ministeriet, at regeringens nuværende finanspolitik giver en positiv finanseffekt på 0,4 procent i 2026. Det betyder, at BNP forventes at stige tilsvarende som følge af de politiske tiltag. Men selv med den påvirkning er der ingen tegn på, at inflationspresset vil vokse, lyder det fra AE.

»Ofte hører man økonomer være bekymrede for en overophedning af økonomien, hvis politikerne vil investere i for eksempel mere tidssvarende velfærd. Men ifølge forskningen vil det højere forbrug kun i meget begrænset omfang sætte sig i inflationen« siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun tilføjer, at Danmark står på et solidt økonomisk fundament. »Hvis vi ønsker at bevare det nuværende niveau af velfærd i de kommende år, skal der bruges flere penge, og det kan politikerne roligt gøre uden at være bekymrede for en overophedning af økonomien« siger Sofie Holme Andersen.

AE peger samtidig på, at stigende offentligt forbrug kun bliver problematisk, hvis de offentlige finanser er uholdbare. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor økonomien vurderes som overholdbar, og hvor det offentlige forventes at opbygge formue over tid.

Analysen understreger derfor, at politikerne har råderum til at sikre, at velfærden følger med både velstand og demografisk udvikling. Ifølge AE kræver det i de kommende år en finanspolitik, der giver en positiv økonomisk effekt på mellem 0,07 og 0,13 procent af BNP – uden at det puster til inflationen.

Ny politiaftale: Milliardløft skal styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet

0

KRIMI. En bred politisk aftale sikrer nu en markant styrkelse af politiet og anklagemyndigheden frem mod 2030. Aftalen, som regeringen og en lang række partier i Folketinget står bag, giver et økonomisk løft på knap 1,5 milliarder kroner og øremærker mere end 1 milliard til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet alene.

Med aftalen udvides politistyrken til omkring 12.000 ansatte, og en ny treårig politiuddannelse bliver etableret. Der kommer også en ny efterforskeruddannelse med særligt fokus på økonomisk og digital kriminalitet. Samtidig indføres løn under en større del af politiuddannelsen for at tiltrække flere ansøgere.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger
»Jeg er glad for, at vi har landet en bred flerårsaftale, der sikrer et milliardløft af politiets og anklagemyndighedens økonomi frem mod 2030. Det betyder flere betjente på gaden, og det betyder en markant styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet med mere end 1 mia. kr. over fem år.«

Også Venstre fremhæver behovet for styrkelse af indsatsen på området. Preben Bang Henriksen siger
»Nu får politiet et stort løft. Det har været tiltrængt. Med den voldsomme stigning i økonomisk kriminalitet har politiet desværre måtte prioritere i alt for stort omfang.«

Aftalen retter sig også mod styrket hjælp til ofre for vold, styrkelse af nærpolitiet, hurtigere sagsbehandling og bedre beredskab til håndtering af sikkerhedssituationer.

Flere partier fremhæver deres egne mærkesager:
Nanna Gotfredsen (M) betoner behovet for flere politifolk og bredere faglighed.
Betina Kastberg (DD) glæder sig over mere lokalpoliti og nye efterforskningsmetoder som ansigtsgenkendelse.
Karina Lorentzen (SF) peger på en styrket indsats mod partnerdrab, stalking og miljøkriminalitet.
Mette Abildgaard (K) fremhæver flere digitale efterforskere og en stærkere indsats mod naturkriminalitet.
Rosa Lund (EL) glæder sig over højere bøder til økonomiske svindlere og flere ansatte til at bekæmpe arbejdskriminalitet.
Mette Thiesen (DF) understreger behovet for et politi, der kan løse kerneopgaven og skabe tryghed.
Zenia Stampe (RV) fremhæver aftalens betydning for forebyggelse og indsatsen mod vold i hjemmet.
Bjørn Brandenborg (S) siger
»Med den her aftale styrker vi politiet med et milliardløft, der giver bedre vilkår og stærkere redskaber. Vi tager et vigtigt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet.«

Aftalen markerer et fælles politisk ønske om et mere robust og moderne politi, der kan håndtere både traditionelle forbrydelser og den stigende digitale og økonomiske kriminalitet, som rammer borgere og virksomheder over hele landet.

Ny bog fortæller historien om ADP gennem menneskerne, der formede den

0

En ny erhvervsbog om ADP og Fredericia Havn er netop landet fra trykkeriet. Porten til vækst og udvikling, skrevet af Andreas Andreassen og Karsten Merrald Sørensen, samler for første gang en lang række stemmer fra mennesker, der gennem flere årtier har stået tæt på havnen, selskabet og de forandringer, der har præget området.

Bogen bygger på et omfattende interviewmateriale, hvor tidligere og nuværende direktører, medarbejdere, politikere, samarbejdspartnere og andre nøglepersoner fortæller åbent om beslutninger, omstillinger, konflikter, muligheder – og om de milepæle, der har været med til at forme ADP til den virksomhed, den er i dag.

En fortælling gennem mennesker

I stedet for en traditionel kronologisk erhvervshistorie vælger bogen et mere menneskeligt og nærværende spor: at lade udviklingen træde frem gennem dem, der har båret den.

Det giver et sjældent indblik i, hvordan strategier blev til virkelighed, hvordan udfordringer blev løst i praksis, og hvordan medarbejdere og ledelse har oplevet forandringerne indefra. Fortællingerne kredser om både store strukturelle beslutninger og de mindre, hverdagsnære historier, som tilsammen udgør havnens og ADP’s identitet.

Historisk perspektiv

Interviewbogen er krydret med to historiske artikler skrevet af Karsten Merrald Sørensen. Artiklerne placerer ADP ind i en større fortælling om Fredericia Havn og byens erhvervsmæssige udvikling over tid. Det historiske afsnit folder udviklingen ud i et bredere perspektiv og binder fortid og nutid sammen.

Samlet fremstår bogen som både et erhvervsportræt, et stykke lokalhistorie og et indblik i et område af Fredericia, som har haft markant betydning for byens vækst og identitet.

Tak til bidragyderne

Forfatterne fremhæver, at bogen kun er blevet mulig på grund af den store opbakning fra de mange personer, der har stillet op til interviews. Flere har bidraget med tid, viden og fortællinger, som ikke tidligere har været formidlet offentligt i samlet form.


»Uden de mange stemmer og deres villighed til at fortælle deres historie var projektet aldrig blevet til noget,« lyder det fra Andreas Andreassen.

Bogens udgivelser og muligheder

Bogen kan købes enkeltvis for 250 kroner, men den udkommer også i to kombinationspakker:

Bog + 4 udgaver af Fredericia Magasinet 2026: 500 kroner
Bog + AVISEN støttepakke (inkl. AVISEN-kop og støtte til uafhængig lokal journalistik): 1.000 kroner

Bestilling sker ved henvendelse til redaktion@sydavisen.dk. Oplaget er begrænset.

En erhvervshistorie, der går tæt på

Porten til vækst og udvikling er ikke en bog om bygninger eller maskiner, men om mennesker, beslutninger og udvikling. Den giver læseren mulighed for at komme tættere på de fortællinger, der har formet ADP’s rejse – og dermed en vigtig del af Fredericias nyere erhvervshistorie.

»Jeg røg meget hash« Enhedslisten-profil forklarer hukommelsessvigt i sagen om Ulla-hoppet

0

Lasse Schmücker fra Enhedslisten står centralt i flere kilders beskrivelse af borgmesterkuppet i Middelfart. Men i et interview med Middelfart AVISEN siger han, at han ikke kan huske hverken møder, samtaler eller egne udtalelser om forløbet. Forklaringen lyder, at hashrygning i ungdommen har givet hukommelsestab. Samtalen efterlader flere spørgsmål, end den besvarer.

Der findes interviews, hvor ordene står skarpere efter 16 minutter end ved begyndelsen. Og der findes interviews som dette, hvor hver sætning forsvinder ind i en tåge, der vokser, jo længere samtalen varer. Lasse Schmücker fra Enhedslisten tager telefonen med en munter tone. Han ler, han trækker på skuldrene gennem røret, og i næsten hver vending skyder han spørgsmål væk med et smil, der kan høres helt ud på linjen. Men bag latteren ligger et bemærkelsesværdigt fravær af hukommelse.

Lyt denne del af interviewet her

Middelfart AVISEN har talt med ham om det forløb, der ændrede byens politiske landskab og gav Anders Møllegård borgmesterkæden. Kilderne er mange, dokumentationen er omfattende, og Schmückers navn optræder som en fast figur i fortællingen om partihoppet, der tippede magten. Han genkender dog intet af det.

»Det er helt væk. Fuldstændig væk« siger han, da valgaftenen nævnes. Det er ikke et enkeltstående svar. Det bliver interviewets rytme. Et konstante fald ned i et mørkt hul af glemsel. Når samtalen kredser om, hvem han talte med den aften, rammer samme mur. »Jeg kan ikke huske det« gentager han. »Jeg kan simpelthen ikke huske det«. Det sker med et grin, som om hukommelsen ikke blot er et problem, men næsten en undskyldning i sig selv.

Det er bemærkelsesværdigt, for Schmücker er af flere kilder beskrevet som en af de helt centrale personer i kuppet. Det er ham, flere siger indledte samtalen med Ulla Sørensen på valgaftenen. Det er ham, der ifølge flere vidner mødtes med hende dagen efter på McDonald’s – han har endda selv sagt det til undertegnede journalist, at han mødtes med Ulla Sørensen på McDonald’s, ligesom han fortalte, at han talte med hende flere gange.

Nu kan han ikke huske, om møderne fandt sted, heller ikke det på McDonald’s. »Jeg var ikke på McDonald’s« siger han først. »Ikke mig bekendt« kommer det bagefter, som om han forsøger at lade de to sætninger balancere mellem afvisning og undvigelse. Der er ingen kant, ingen klarhed. Kun en dans om ordene.

»I mine yngre år, der røg jeg rigtig meget hash« siger han og lader sætningen hænge i luften. »Det er sådan en eftervirkning derfra, at jeg kan godt få sådan nogle hukommelsestab.« Det er sagt uden dramatik, næsten som en konstatering af vejret. Hukommelsen forsvinder, og med den også enhver mulighed for at placere ham i den tidslinje, der har optaget Middelfart de seneste uger.

Når han bliver spurgt, om han var en del af det, der i offentligheden kaldes »Ulla-hoppet«, svarer han:

»Jeg er ikke en del af Ulla hoppede deraf«. En sætning uden grammatisk stringens, men med en klar intention. Han vil ikke forbindes med det. Han vil heller ikke bekræfte, om han selv pressede hende, som kilder antyder. »Det tror jeg ikke« siger han. Og senere »Det ved jeg ikke, så det kan jeg ikke udtale mig om«. Men gennem hele interviewet er der ét punkt, han husker med krystalklar tydelighed. Konstitueringen.

»Jeg er en del af at pege på Anders som borgmester. Selvfølgelig er jeg det« siger han med fasthed, som står i skarp kontrast til alt det andet, han ikke kan erindre. Det skaber et tydeligt paradoks. Han husker, hvad han vil vedkende sig. Og intet af det, som kilderne har knyttet hans navn til. Undervejs i samtalen forsøger Schmücker at relatere sin glemsomhed til stress, til travlhed, til ungdommens forbrug af hash.

»Det er væk fra min hukommelse« gentager han. »Jeg kan ikke huske noget som helst«. Han ler, når han siger det. Ikke af ond vilje, men som en mand, der ønsker at afvæbne situationen.

Svarene glider væk i en fortælling, hvor et centralt politisk forløb bliver reduceret til grin og tåger. Efter 16 minutter står én ting tilbage. En mand, der husker udvalgte brudstykker med imponerende præcision, men som samtidig ikke kan erindre hverken møder, udsagn, samtaler eller egne ord fra de døgn, hvor Middelfarts politiske fremtid skiftede retning.

I slutningen siger han:

»Jeg tænker, der er sgu kogt nok på den sag. Jeg tænker ikke, I kan koge mere på det.« Ordene falder stille i røret. Som en afslutning på et interview, der ikke lukker nogen døre, men åbner alle de spørgsmål, han ikke kan huske at svare på.