6.9 C
Copenhagen
søndag 14. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Milliardbombe mod Google: EU afslører 11 års snyd

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. EU’s konkurrencemyndigheder har slået hårdt ned på Google. Efter mere end et årti med ulovlige metoder på onlinereklamemarkedet er techgiganten blevet idømt en bøde på svimlende 2,95 milliarder euro – næsten 22 milliarder kroner.

Google er blevet afsløret i at have misbrugt sin dominerende position på markedet for såkaldte online display-reklamer, hvor virksomheder køber og sælger annonceplads på hjemmesider. Og konsekvenserne rammer også herhjemme.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, lægger ikke skjul på, at sagen er en milepæl. »Sagen er et godt eksempel på, at håndhævelse af konkurrencereglerne både i EU og nationalt er til gavn for rigtig mange virksomheder. Herhjemme har vi prioriteret sager på tech-området højt i vores håndhævelse af konkurrencereglerne, og vi løfter også sagerne til EU-niveau, når det er relevant,« siger han.

Danske virksomheder ramt på pengepungen

Googles snyd har ifølge EU stået på siden 2014. Resultatet er, at danske virksomheder kan have tjent alt for lidt – eller betalt alt for meget – når de har brugt Googles systemer til annoncering.

For eksempel kan en lokal tøjbutik have overbetalt for at reklamere for sin nyeste kollektion, mens en lokalavis kan have tjent for lidt på de annoncer, der kørte på deres hjemmeside.

Googles ejerskab af reklamebørsen AdX kombineret med deres øvrige tjenester gav dem magt på både køber- og sælgersiden. Den magt er ifølge EU blevet misbrugt til at holde konkurrenter ude og skrue priserne op.

60 dage til at rydde op

EU har påbudt Google at stoppe den ulovlige praksis og sikre, at det ikke gentager sig. Selskabet har fået 60 dage til at forklare, hvordan problemerne løses. Men konkurrencemyndighederne i Bruxelles lægger pres på: kun et frasalg af dele af Googles forretning kan for alvor løse problemerne, vurderer de.

En dansk klage blev startskuddet

Sagen har også danske rødder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog oprindeligt en klage fra en dansk virksomhed om Googles adfærd. Styrelsen satte en undersøgelse i gang, men i 2021 blev sagen sendt videre til EU, fordi den rakte ud over Danmarks grænser.

Siden er sagen vokset til en af de største konkurrencemæssige opgør med Google i Europa.

Fremtidens kampplads

Googles milliardbøde handler kun om onlinereklamer på andre virksomheders hjemmesider. Reklamer på Googles egne platforme som søgemaskinen og YouTube er ikke en del af sagen.

Men slaget om de digitale markeder er langt fra slut. Nye forretningsmodeller, algoritmer og kunstig intelligens udfordrer løbende konkurrencen, og både i Danmark og resten af verden har konkurrencemyndighederne øjnene rettet mod techgiganterne.

For Jakob Hald er sagen en understregning af, at Danmark og EU skal blive ved med at presse på. »Herhjemme har vi prioriteret sager på tech-området højt, og vi vil fortsætte med at tage fat, hvor det er relevant,« siger han.

Fakta: Googles milliardbøde

  • Google og moderselskabet Alphabet er idømt en bøde på 2,95 milliarder euro – næsten 22 milliarder kroner.
  • Sagen handler om reklamer på virksomheders hjemmesider – ikke Googles egne platforme.
  • Google har misbrugt sin position gennem ejerskabet af reklamebørsen AdX.
  • Ulovligheden har stået på i over 11 år, fra 2014 til i dag.
  • Google har fået 60 dage til at komme med en plan for at rette op.

3.000 falske Labubu-dukker fanget i tolden

Af
Redaktionen
-
0

SKAT. De er populære blandt unge og ses overalt i modebilledet og på sociale medier. Labubu-dukken hænger ofte på en taske eller bruges som samleobjekt. Men i juli fangede Toldstyrelsen over 3.000 falske udgaver af de monsterlignende dukker i en kontrol.

I alt fire forsendelser viste sig at indeholde de ulovlige kopivarer. Dukkerne er siden blevet destrueret, efter at rettighedshaver Pop Mart havde bekræftet, at der var tale om forfalskninger, og modtageren havde accepteret destruktionen.

Skatteminister Rasmus Stoklund glæder sig over, at de mange falske dukker blev stoppet, inden de nåede ud til forbrugerne. »Det her er bare en af de måder, hvor Toldstyrelsen udfører samfundsbeskyttende kontrol, som både er til gavn for virksomheder og forbrugere. Det er godt, at kopivarer, som fx de her Labubu’er, bliver fundet, fordi de krænker rettighedshaveren, og så risikerer forbrugerne at stå med en lang næse, når de modtager et produkt, hvor der er usikkerhed om kvaliteten, og om varen lever op til de regler, vi har for produktsikkerhed for fx legetøj,« siger han.

Ministeren understreger, at indsatsen mod kopivarer er en vigtig del af arbejdet. »Det er derfor, det er vigtigt, at vi har en god og effektiv toldkontrol, så vi kan passe godt på både Danmark og danskerne. Derfor undersøger jeg også løbende, om der er behov for at styrke toldkontrollen yderligere,« siger Rasmus Stoklund.

Når Toldstyrelsen tilbageholder varer, hvor der er mistanke om forfalskninger, sker den videre behandling i samarbejde med rettighedshaveren. Det var også tilfældet her, hvor Pop Mart, der står bag Labubu-dukken, indgik i forløbet.

Toldstyrelsen tilbageholdt i 2023 omkring 50.000 varer med mistanke om at være kopier. Varernes samlede værdi svarede til mere end 70 millioner kroner.

Rekordmange syddanskere til åbent hus på sygehuse og sociale institutioner

Af
Redaktionen
-
0

REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner.

De besøgende fik mulighed for at komme tæt på hverdagen i sundheds- og socialvæsenet, deltage i guidede ture og stille spørgsmål til medarbejdere. På den måde kunne man både se moderne faciliteter og høre om den indsats, som mange kun normalt oplever som patienter eller pårørende.

Det nye OUH trak 5.400 gæster og Esbjerg Sygehus 875. Her blev der vist rundt på avancerede operationsstuer, i Steno Diabetes Center og voksenpsykiatrien, ligesom børn kunne besøge bamsehospitalet. På ambulancestationerne i Odense og Sønderborg var der samlet 320 besøgende, som fik indblik i den akutte indsats, der kan gøre forskellen for patienter i nødsituationer.

Som noget nyt åbnede fem af regionens sociale institutioner også dørene. Her blev omkring 100 gæster taget imod af både medarbejdere og brugere, som fortalte om arbejdet med social støtte, behandling og genoptræning. Det gav de besøgende indblik i, hvordan sundhed og sociale indsatser hænger tæt sammen i regionens arbejde.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) glæder sig over den store opbakning. »Det betyder meget for os at åbne dørene og vise syddanskerne, hvordan vi arbejder for at sikre en stærk og tilgængelig sundheds- og socialindsats. Åbent hus giver os en unik mulighed for at mødes med borgerne og høre deres spørgsmål og ønsker, og det er med til at gøre vores samlede indsats endnu bedre og mere borgernær,« siger han.

Åbent hus-arrangementerne i Region Syddanmark var en del af den landsdækkende kampagne ”Åbent hospital”, hvor der denne søndag var åbent 25 steder i hele landet.

Det er niende år i træk, at Region Syddanmark inviterer til åbent hus den første søndag i september, og i år blev det med rekordmange deltagere.

DMI varsler risiko for skybrud og torden i Jylland og på Vestfyn

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Tirsdag den 2. september bliver en dag med risiko for voldsomt vejr flere steder i landet. DMI advarer om lokale skybrud, torden og kraftig regn i løbet af eftermiddagen og aftenen.

For Bornholm gælder en risiko for kraftig regn mellem klokken 10 og 20. Et frontsystem bevæger sig fra Tyskland og Polen mod nord op over Østersøen og videre til Sverige. Fronten bringer både regn og byger, som kan blive kraftige og med torden. Den største mængde nedbør ventes at falde over Østersøen mellem Bornholm og Sjælland, men DMI vurderer fortsat, at der er en mindre risiko for, at Bornholm kan blive ramt. Det kan dog ende med, at øen slipper med ganske lidt regn.

I Jylland er der fra tirsdag eftermiddag udsigt til en linje af regn- og tordenbyger, der dannes fra Ringkøbing til det østlige Sønderjylland. Denne linje bevæger sig i løbet af eftermiddagen og aftenen mod nordøst, så også resten af Jylland og Fyn kan blive ramt.

Bygerne kan blive kraftige. DMI peger på, at der lokalt kan falde mindst 15 millimeter regn på 30 minutter, hvilket er definitionen på skybrud. Risikoen gælder særligt for store dele af Jylland og Vestfyn mellem klokken 14 og 20.

Dermed bør både borgere og trafikanter være opmærksomme på, at der kan komme kraftige byger, som kan give udfordringer med oversvømmede veje og lavtliggende områder.

AVISEN ændrer læserbrevspolitik – nu skal indlæg være unikke

Af
Redaktionen
-
0

AVISEN oplever en stigende interesse for at indsende læserbreve, og derfor har redaktionen nu justeret sin læserbrevspolitik. Fremover skal indlæg være unikke og skrevet specifikt til AVISEN.

»Vi vil gerne give vores læsere noget særligt og originalt. Derfor har vi besluttet, at vi ikke længere bringer læserbreve, der er sendt ud til flere medier samtidig. Vores læsere skal vide, at de får noget unikt indhold hos os,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen.

Samtidig præciseres retningslinjerne for, hvordan indlæg bliver behandlet og bragt. Læserbreve skal være skrevet i et sobert sprog og må maksimalt fylde 3.000 tegn inklusive mellemrum. Indlæg, der er længere, kan forkortes af redaktionen.

Alle indlæg skal være underskrevet med fuldt navn og by, og kontaktoplysninger skal følge med til internt brug i redaktionen. Anonyme indlæg bringes ikke.

Desuden er der indført klare retningslinjer for billeder. Hvis man ønsker at sende fotos med, skal de være i vandret format og i en kvalitet, der egner sig til online-publicering. Afsenderen har selv ansvaret for rettighederne til de indsendte billeder.

AVISEN understreger, at redaktionen fortsat forbeholder sig retten til at redigere for længde og klarhed samt til at afvise indlæg, der ikke lever op til kriterierne.

»Vi vil gerne have en åben og levende debat, hvor mange forskellige stemmer kan komme til orde. Men det er vigtigt for os, at indlæggene holder en ordentlig standard og er skrevet med tanke på netop vores avis og vores læsere,« siger Andreas Andreassen.

Læserbreve kan sendes til redaktionen på redaktion@sydavisen.dk

Nej, københavnere skal ikke købe huse til en krone i Sønderjylland

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

Jeg kunne kun ryste på hovedet, da jeg forleden dag læste forslaget fra en københavnsk politiker om at sælge huse i Jylland til københavnere for én sølle krone. For mig som sydjyde er det helt skævt. Forslaget vil ikke kun slå bunden ud af husværdierne for nabohusene, fordi der ingen forpligtigelser hører med, men det er også respektløst at signalere, at folks hjem kun er én krone værd. Det er hjem for mennesker.

Det er rigtig nok, at nogle steder er tomme huse en udfordring, men løsningen er ikke at give dem væk til københavnerne, der kun bruger dem som fristed et par uger om året. Det løser hverken bosætning eller udvikling i vores lokalsamfund.

At en københavnsk politiker tænker på vores landdistrikter som tomme og faldefærdige, er også ærgerligt. Virkeligheden er, at mange landsbyer summer af aktivitet, med naboer der kender hinanden, og hvor familier lever et godt liv.

Det vi har brug for, er nok snarere lighed i velfærden, transport- og uddannelsesmuligheder, – og ja, måske endda en økonomisk håndsrækning til de landsbyer, hvor ildsjæle i forvejen knokler for at gøre det attraktivt at bo.

Landdistrikterne og provinskommunerne leverer hvert år massevis af skattebetalere til hovedstaden, fordi vores unge kommer ind på uddannelser i de større byer. Her bliver de boende. Det skævvrider demografien og udhuler skattegrundlaget i kommunerne i landdistrikterne. Det savner vi svar på, hvordan vi løser i stedet.

Og er det eksempelvis i orden, at der er samme kommunale medfinansiering på nedrivning af huse i de mest udfordrede landdistrikter som i mere velbeslåede kommuner, når der hvert år bliver færre og færre skattebetalere her og som skal bære større og støtte byrder?

Der ER liv, sammenhold og engagement udenfor de store byer. Det er dét, vi skal styrke og ikke reducere værdien af vores hjem til én enkelt krone.

Kampagne skal mindske presset på lægevagten: »Tusind opkald kunne vente«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SUNDHED. Region Syddanmark og PLO, de praktiserende læger, har sat en kampagne i gang, der skal få borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til lægevagten. Baggrunden er, at mange af de opkald, der hver uge kommer ind til lægevagten, ifølge lægerne kunne have ventet til egen læge havde åbent.

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen, peger på, at der er tale om et betydeligt antal henvendelser, som belaster systemet.

»Vi har registreret omkring tusind opkald om ugen, hvor lægerne vurderer, at det kunne have ventet til egen læge åbnede,« siger hun.

Hun nævner eksempler på, at det ofte drejer sig om receptfornyelser på p-piller eller andre faste præparater, men også småskader eller lette forkølelser, som egen læge kender patienten bedst til at håndtere.

Jensen understreger, at lægevagten fortsat skal bruges, når der er tale om akutte behov.

»Det kan være, man vågner med voldsomme smerter, eller man pludselig bliver rigtig dårlig. Så skal man selvfølgelig ringe. Men er det en mild forkølelse eller en gammel skade, der ikke er blevet værre, så er det egen læge, man skal vente på,« siger hun.

Kampagnen lægger vægt på, at det ikke handler om at holde folk væk fra lægevagten, men om at frigive ressourcer til dem, der har mest brug for hjælp.

»Vi vil gerne have, at man lige overvejer, om opkaldet kan vente. Når så mange ringer ind med ting, der kunne være klaret i dagtid, så skaber det kø og forsinker hjælpen til de borgere, som faktisk er akut syge,« forklarer hun.

Hun tilføjer, at der aldrig skal herske tvivl om, at borgere skal søge hjælp, hvis de er i tvivl eller føler sig utrygge.

»Hvis man er utryg, så skal man selvfølgelig stadigvæk ringe. Det er vigtigt at slå fast,« siger hun.

Baggrunden for initiativet er, at sundhedsvæsenet mange steder oplever stigende pres på opgaverne. Lægevagten er en af de funktioner, hvor det tydeligt kan mærkes, når mange opkald ikke handler om akutte behov. Hvis telefonerne optages af henvendelser, der kunne vente, risikerer de alvorlige sager at blive forsinket.

Pernelle Jensen ser kampagnen som en måde at give borgerne et mere præcist billede af, hvornår lægevagten er det rette sted at henvende sig. Det handler ifølge hende om at skabe bedre balance mellem de behov, der opstår akut, og de spørgsmål, der kan klares i dagtid hos egen læge.

»Der er et potentiale for at bruge lægevagten bedre. Det handler ikke om at lukke døren for nogen, men om at bruge ressourcerne, så de gør størst gavn,« siger hun.

Kampagnen bliver synliggjort gennem plakater, i lokale medier og som digitale opslag. Budskabet er, at en lille overvejelse fra borgerens side kan have stor betydning for systemet som helhed.

»Det er en lille overvejelse, man skal gøre sig. Og den kan gøre en stor forskel,« slutter Pernelle Jensen.

Samtidig er lægevagten på dagsordenen i regionens politiske system. Den 1. september skal Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen have en status på området, hvor der blandt andet orienteres om bemanding, svartider og implementeringen af den nye lægevagtsaftale.

Danskerne får lavere elafgift og billigere kaffe – velfærd og grøn omstilling prioriteres

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2026. Forslaget har som mål at give velfærden et løft, gøre det billigere at være dansker og samtidig fastholde den grønne omstilling.

Dansk økonomi beskrives som stærk med høj beskæftigelse, stigende vækst og rekordmange i arbejde. Flere seniorer udskyder pensionen og bliver på arbejdsmarkedet, og ifølge regeringen er Danmark en europæisk succeshistorie.

Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at styrke de offentlige tilbud. Over 1,6 mia. kr. afsættes årligt til bedre dagtilbud. Som en del af dette sænkes forældrebetalingen med i gennemsnit 3.200 kr. pr. barn om året. Finansminister Nicolai Wammen siger »Med finanslovforslaget vil vi forbedre danskernes hverdag og gøre Danmark stærkere. Jeg er særlig glad for, at vi både afsætter penge til pædagogisk personale i vores daginstitutioner samtidig med, at vi sænker forældrebetalingen. Derudover prioriterer vi danskernes tryghed og sikkerhed højt med store investeringer i især forsvaret, samfundssikkerhed og i politiet.«

Der er også fokus på lavere afgifter. Regeringen foreslår at afskaffe elafgiften i 2026 og 2027, hvilket vil give en mærkbar årlig besparelse. En typisk familie med to børn i hus vil ifølge beregninger få omkring 4.000 kr. ekstra i 2026, mens et pensionistpar vil få cirka 2.700 kr. mere. Samtidig vil regeringen afskaffe afgiften på kaffe, chokolade og sukkervarer. Det betyder en samlet lettelse på 1,3 mia. kr. i 2026 og endnu mere de efterfølgende år. Økonomiminister Stephanie Lose siger »Det her finanslovsforslag skal være med til at gøre det billigere at være dansker, lettere at drive virksomhed og skabe øget tryghed og sikkerhed i Danmark. Vi tager et opgør med det bøvl og bureaukrati, som små- og mellemstore virksomheder i alt for lang tid har kæmpet med. Det gør vi ved at afskaffe afgiften på kaffe og chokolade. Samtidig lægger vi op til at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og sænke forældrebetalingen, så børnefamilierne får en økonomisk håndsrækning. Og så giver vi et milliardløft til både politiet og Forsvaret, som sørger for vores sikkerhed.«

Forsvar og sikkerhed får en markant del af midlerne. Regeringen afsætter yderligere 10 mia. kr. i 2026 til forsvaret og den militære støtte til Ukraine. Derudover afsættes 0,5 mia. kr. årligt frem til 2029 til samfundssikkerhed og beredskab samt 4,7 mia. kr. til en strafreform og en kommende aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi.

Regeringen fastholder desuden fokus på den grønne omstilling. Grøn trepart skal implementeres, og målet er at kombinere klimahensyn med fortsat vækst i erhvervslivet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt peger på betydningen af de konkrete lempelser, der også omfatter bøger. »Moderaterne har kæmpet for at fjerne elafgiften, så danskerne får mere luft i økonomien og mere billig og grøn strøm. Jeg er kisteglad for, at vi har fjernet momsen på bøger til glæde for både studerende, den læseglade dansker og dem, der lever af at skrive. For ingen skærme kan udfolde vores fantasi og skabe de billeder, som bøger kan.«

Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at fortsætte med at levere på tre centrale områder. Det handler om velfærd, den grønne omstilling og en styrket tryghed og sikkerhed.

Region Syddanmark fejlsøger i it-systemer – lægevagten kan blive berørt

Af
Redaktionen
-
0

SUNDHED. Region Syddanmark gennemfører onsdag aften et akut servicevindue i sine it-systemer. Det sker mellem klokken 20 og 22, hvor regionen vil fejlsøge for at sikre, at en fejl fra natten til tirsdag ikke gentager sig.

Regionen oplyser, at der natten til tirsdag opstod en fejl i datacentret, som gjorde en række systemer utilgængelige. Fejlen blev håndteret, driften genoprettet, og systemerne har siden kørt stabilt.

For at undgå lignende problemer fremover, vil regionen nu foretage en gennemgang af systemerne.

I den forbindelse kan lægevagten midlertidigt blive berørt. »I dette servicevindue kan lægevagten blive berørt, så man kan risikere ikke at kunne komme igennem, når man ringer til lægevagten. Skulle det ske, opfordrer vi til at søge hen mod den nærmeste akutmodtagelse, hvis det ikke kan vente til efter kl. 22« oplyser regionen.

Der vil i tidsrummet være ekstra bemanding på akutmodtagelserne. Region Syddanmark henviser til, at borgere kan søge hjælp på Esbjerg Sygehus, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus og Odense Universitetshospital.

Ny rangliste skal skabe klarhed om europæisk håndbolddeltagelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Udvalget for Professionel Håndbold, der består af repræsentanter fra både eliteklubberne og DanskHåndbold, har vedtaget en ny fælles rangliste, som fremover skal afgøre tilmeldingen til de europæiske klubturneringer.

Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Tophåndbold og dermed eliteklubberne, og ranglisten offentliggøres nu for at skabe klarhed for alle klubber i forbindelse med sæsonstart. I processen har der været dialog med det europæiske håndboldforbund EHF, og arbejdet med at få de nye propositioner beskrevet juridisk sættes nu i gang.

Udvalget for Professionel Håndbold oplyser, at listen skal evalueres årligt, mens en mere omfattende evaluering med en bredere interessentgruppe gennemføres hvert tredje år. Ambitionen er, at eventuelle ændringer i ranglisten fremover skal ske i god tid inden turneringsstart, så klubberne kan planlægge ud fra tydelige rammer.

Den nye rangliste gælder for både kvinder og herrer og ser således ud:

  1. Danmarksmester
  2. Grundspilsvinder
  3. DM-sølvvinder
  4. Pokalmester
  5. Grundspils nummer 2
  6. DM-bronzevinder
  7. Grundspils nummer 3
  8. Grundspils nummer 4
  9. Grundspils nummer 5

Listen fortsætter videre ned gennem grundspillet, hvis det er nødvendigt for at fordele pladserne.

Man kvalificerer sig gennem ovenstående rangorden først til Champions League og derefter til European Handball League. Pokalmesteren er sikret en plads i European Handball League, men kan ikke opnå kvalifikation til Champions League via pladsen som pokalmester.

1...111213...83Side 12 af 83
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER