VEJRET. Danmark står overfor et voldsomt vejrskifte med kraftig regn, lokale skybrud og risiko for store oversvømmelser. Flere forsikringsselskaber går nu ud med klare opfordringer og gode råd til boligejerne om, hvordan man bedst beskytter sit hjem mod de store mængder nedbør, som DMI har varslet i de kommende døgn.
Hos If Forsikring understreger boligchef Helene Ibsen, at de kraftige regnskyl kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor mange danskere er bortrejst på ferie.
»Det markante vejrskifte rammer, mens mange danskere er bortrejst på ferie. Kraftig regn og skybrud kan føre til skader på kort tid – især hvis ingen er hjemme til at reagere. Derfor er det vigtigt at sikre sin bolig i tide og forebygge eller begrænse skader,« siger Helene Ibsen og fortsætter:
»Har man værdifulde genstande i kælderen, bør de flyttes op i højden eller til et andet rum. Det er ofte de små forberedelser, der gør den store forskel.«
Hos Codan og Alm. Brand deler man bekymringen. Direktør i Skade, Lis Katz Krefeld, opfordrer boligejerne til at være ekstra omhyggelige med de små, men effektive foranstaltninger.
»Mange af vores kunder gør allerede en stor indsats for at sikre deres bolig, og i mange tilfælde kan risikoen for skader mindskes med simple tiltag som at rense tagrender og løfte uvurderlige ejendele mindst 30 cm op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,« siger hun.
Særligt alvorligt kan det blive i de områder, der er placeret i DMI’s kategori 3, som for eksempel Hedensted og dele af Fyn, hvor der ventes over 80 mm regn på kort tid.
Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, opfordrer borgerne til at tænke bredere end blot deres eget hjem.
»Når der er et vejrvarsel i kategori 3, betyder det, at vandet kan forårsage store skader. Derfor er det ekstra vigtigt at forberede sig bedst muligt. Her er det også vigtigt, at hjælpen rækker ud over egen matrikel til naboer, familie og venner, der er på ferie. En lille hjælp kan gøre en stor forskel for den enkelte husejer,« siger Martin Rundager.
Forsikringsselskaberne har samlet en række konkrete råd, der kan hjælpe med at sikre boligen:
Rens afløb, tagrender og nedløbsrør, og tjek afløbsriste for blade og snavs.
Fjern eller hæv genstande mindst 30 cm fra gulvet i kælderen.
Luk alle vinduer og døre grundigt, og brug eventuelt vandsikringstape ved åbninger.
Sørg for, at løse genstande i haven som havemøbler ikke kan flytte sig og forårsage skader.
Få naboer eller venner til at holde øje med boligen, hvis du selv er bortrejst.
Varslingen gælder fra mandag eftermiddag til tirsdag aften, men nedbøren forventes at aftage først onsdag. Forsikringsselskaberne anbefaler, at man holder øje med udviklingen og reagerer hurtigt, hvis der opstår skader.
VEJRET. Kraftig regn og risiko for skybrud har præget DMI’s varsler siden tidligt mandag morgen. Nu er varslerne skærpet, og store dele af Danmark ligger under kategorien »farligt vejr«.
Det gælder også Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, som alle er placeret i kategori 2 af DMI’s vejrsystem. Fra mandag klokken 16.00 til tirsdag klokken 21.00 varsler DMI mellem 50 og 80 mm regn, og de store mængder nedbør kan føre til lokale oversvømmelser og store gener i trafikken.
Indtil mandag eftermiddag gælder desuden en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud i området. Her kan der falde mellem 25 og 35 mm på bare seks timer, ligesom lokale skybrud med over 15 mm nedbør på en halv time er mulige.
Mens Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding ligger i kategori 2, er situationen endnu mere markant i naboområderne, herunder Hedensted og store dele af Fyn, der er placeret i kategori 3 – betegnet som »meget farligt vejr«. Her advarer DMI om endnu større nedbørsmængder på over 80 mm i samme tidsrum.
Kategori 2, hvor store dele af Trekantområdet er placeret, betyder ifølge DMI, at man skal være særligt opmærksom og forberedt på, at vejret kan påvirke både trafik og forsyning. DMI opfordrer derfor borgere til at følge myndighedernes råd og være ekstra opmærksomme, når de bevæger sig udendørs.
Fronten med kraftig regn forventes at ligge næsten stille over landet og kan ifølge prognoserne give nedbør helt frem til onsdag, omend nedbøren vil aftage gradvist.
FINANS. Efter at tusindvis af danskere lørdag måtte lade betalingskortet blive i lommen, kræver Erhvervsministeriet nu svar fra betalingsvirksomheden Nets.
Ministeriet har mandag formiddag bedt Finanstilsynet om at kræve en redegørelse fra Nets. Det oplyser Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.
»Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets for lørdagens nedbrud og om Nets’ beredskabsplaner over for sådanne hændelser,« lyder det i kommentaren fra ministeriet, som ikke har yderligere bemærkninger til sagen.
Lørdagens nedbrud hos Nets ramte hårdt, da betalingsterminaler og netbanker pludselig stod stille over hele landet. Nedbruddet, der varede cirka tre timer indtil klokken 22, ramte både Danmark, Norge og Sverige samt enkelte brugere i andre europæiske lande.
Nets har endnu ikke fundet frem til årsagen, men virksomheden understregede søndag, at nedbruddet ikke skyldtes »ekstern ondsindet påvirkning«.
Selskabet har samtidig lovet, at det nu vil undersøge, hvordan systemets robusthed kan forbedres, så lignende situationer fremover undgås.
Nedbruddet skabte store gener flere steder i landet. Blandt andet i Tivoli i København og på festivalen Grøn Koncert kunne gæsterne pludselig ikke betale med kort.
Men også bilister ved betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen oplevede massive problemer. Ifølge Sund & Bælt opstod der lange køer ved broen med ventetider på op mod 30 minutter. Bilister med Brobizz eller nummerpladebetaling blev dog ikke direkte påvirket.
Sund & Bælt meddeler desuden, at man nu vil gennemgå sine nødprocedurer og kræve, at Nets leverer en handleplan, så der fremover hurtigt kan gives klar besked, hvis lignende nedbrud skulle opstå igen.
Det er endnu uklart, hvornår Nets’ redegørelse skal være klar.
LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan og uden ansvarlig ledelse. Men denne sag handler ikke kun om et teknologisk sammenbrud. Det handler i høj grad om fejlslagen kommunikation, manglende nødprocedurer og et tydeligt ledelsesmæssigt ansvarssvigt.
Mindst tre ting gik galt:
For det første fandtes der ingen nødprocedurer, der virkede – hverken hos Nets eller hos Storebæltsforbindelsen. Når kritisk infrastruktur som betaling og trafikstyring svigter, må man forvente, at der er procedurer, som kan sikre borgerne hurtigt og effektivt. Det var ikke tilfældet her.
For det andet turde eller ville ingen i ledelsen tage nødvendige beslutninger. Selv den yngste kontorelev kunne have spurgt: »Skal vi ikke bare åbne bommene?« Men i stedet virkede det, som om ledelsen gemte sig bag mails og standardfraser som »vi følger vores faste procedurer«. Måske fordi en sådan beslutning ville koste penge.
For det tredje fejlede kommunikationen totalt. Ingen kommunikerede klart til bilisterne, der blev efterladt i køen uden informationer. De måtte i stedet afreagere på sagesløse medarbejdere i betalingsanlæggene. Samtidig svigtede politiet, som opfordrede bilisterne til at »tage det med et smil«, i stedet for klart at melde ud til Storebæltsforbindelsen: »Åbn bommene nu – for folks sikkerhed, ikke mindst jeres medarbejderes.«
Imens kunne bilisterne, der sad fast i op mod 30 graders varme, via sociale medier følge med i, hvordan Øresundsbroen havde håndteret situationen langt mere kompetent og ladet bilisterne køre gratis igennem. Storebæltsforbindelsens stædighed og passivitet skabte frustration, panik og selvtægt. Resultatet blev en massiv shitstorm.
Det var pinligt, det var farligt, og det burde aldrig være sket.
Dette er derfor ikke bare et teknisk nedbrud. Det er en alvorlig ledelses- og kommunikationskrise forklædt som et teknisk problem. Staten bør stille langt højere krav til Nets og Storebæltsforbindelsen, for kritisk infrastruktur kræver kritisk dømmekraft. Den har disse organisationer tydeligvis ikke haft i denne sag.
PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de har lavere pension end mænd. Analysen viser, at barslen isoleret set kun har en meget lille effekt på kvinders pensionsformue. Derimod har beslutningen om at gå ned i tid efter barslen langt større konsekvenser for kvindernes pensionsopsparing.
Gennem årene har flere undersøgelser peget på, at pensionsforskellen mellem mænd og kvinder vokser med tiden på arbejdsmarkedet, hvor kvinders barsel ofte er blevet fremhævet som en betydelig forklaring. Men ifølge F&P’s pensionsdirektør, Jan V. Hansen, er dette en myte:
»Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig,« siger Jan V. Hansen.
Analysen viser konkret, at kvinders samlede pensionsindbetalinger blot falder med 8.600 kroner i løbet af 12 måneder efter fødslen af det første barn, sammenlignet med indbetalingerne før fødslen.
»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentligt mindre end faldet i lønnen – 13 procent mod 22 procent,« forklarer Jan V. Hansen.
Øremærket barsel øger kvinders løn
Analysen viser samtidig, at indførelsen af øremærket barsel til mænd har medført en positiv udvikling for kvinderne. Kvindernes løn og pensionsindbetalinger stiger nemlig i barnets første leveår, efter at de nye regler blev indført. Det skyldes, at mødrene i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.
»Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kroner mere i løn med de nye regler, mens pensionen stort set er uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler,« siger Jan V. Hansen.
Deltid er den reelle årsag
Når andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har stor betydning for kvinders samlede indkomst gennem livet, skyldes det ifølge Jan V. Hansen ikke primært barselsperioden.
»Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv – er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd,« forklarer han.
Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, der arbejder deltid, viser analysen. Fem år efter det første barns fødsel arbejder hele 40 procent af mødrene på deltid, mod kun 20 procent før barnet blev født.
Dermed understreger analysen, at det ikke er barselsperioden, men især kvinders ændrede arbejdsmønstre efter barslen, der skaber de store forskelle i pensionsformuer mellem kønnene.
FINANS. Mange danskere oplever lige nu, at deres kortbetalinger afvises, når de forsøger at betale i butikker. Problemet har ramt hele landet lørdag aften, og betalingsvirksomheden Nets bekræfter nedbruddet, der tilsyneladende er omfattende.
Over for Ekstra Bladet bekræfter pressechef hos Nets, Søren Winge, problemerne med betalingerne.
»Der er rigtig mange betalinger, der bliver afvist. Vi kender ikke årsagen,« siger han til mediet.
Han forklarer desuden, at det ikke blot er Danmark, som er påvirket, men at betalingsproblemerne strækker sig til hele Norden.
»Lige nu er vores teknikere ved at undersøge, hvor kilden til problemet kan være sammen med de partnere, vi har. Lige nu har jeg ikke noget mere konkret,« siger Søren Winge videre til Ekstra Bladet.
Ifølge betalingsvirksomheden kan butikker forsøge at gennemføre betalinger ved at skifte til offlinemode, der tillader transaktioner uden netadgang.
VEJRET. Fredag den 18. juli har DMI udsendt et varsel om kraftige lokale byger med skybrud og risiko for torden over flere dele af landet.
Varslet gælder Vest-, Midt- og Sønderjylland samt hele Fyn. Derudover er der en øget risiko for kraftige byger med skybrud og torden i Vest- og Nordsjælland, Himmerland, Skanderborg og Århus NV.
Selvom mange steder oplever sol og næsten skyfri himmel, vil der i løbet af dagen kunne dannes kraftige lokale byger med risiko for både torden og skybrud. DMI oplyser, at enkelte byger kan være så intense, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot en halv time – enkelte steder helt op til 30-35 mm på samme korte tid. Dermed er risikoen for skybrud, eller endda dobbelt skybrud, ganske betydelig.
Ifølge DMI defineres et skybrud ved mindst 15 mm nedbør inden for 30 minutter.
Årsagen til de kraftige byger er en ustabil og meget fugtig atmosfære over landet. Der hersker dog usikkerhed om, præcis hvor bygerne vil opstå, og hvor voldsomme de bliver. Derfor opfordrer DMI til ekstra opmærksomhed, især hvis man befinder sig i områderne omfattet af varslet.
UDDANNELSE. Når man træder ind ad døren hos EUC Lillebælt i Erritsø, mødes man af en ganske særlig lyd. Her står tonerne fra værktøj og maskiner i skøn forening med metallernes dybe klang. Herinde, bag skolens ellers så upåfaldende facade, formes fremtiden bogstaveligt talt af unge mennesker med mod på livet, og hænder der elsker at skabe.
I midten af det hele står Mogens Andersen, uddannelsesleder med en fortid som smed, underviser og produktionsteknolog. Når han taler om sit fag, sker det med en varme, der kunne smelte stål.
»Jeg er faktisk uddannet smed selv, og har været i industrien. Det her sted handler for mig om at skabe rammer, hvor undervisere har de allerbedste betingelser for at give eleverne den bedste undervisning,« siger han, mens han med rolige skridt bevæger sig gennem værkstedet.
Når eleverne begynder på Grundforløb 2, træder de direkte ind i en verden af stål, svejsning og avanceret teknologi. For Mogens handler det om at give dem et fundament af håndværk, faglighed og præcision.
»De lærer grundprincipperne inden for smedefaget, forskellige bearbejdningsmetoder, svejseprocesser og hvordan man arbejder med stål og stålkonstruktioner,« fortæller han, mens han peger på en svejsekabine, hvor tre af branchens vigtigste svejsemetoder, TIG, MAG og elektrode, indøves.
En typisk skoledag er en balancegang mellem teori og praksis. Mogens fortæller, at teorien foregår i et klasselokale med fokus på fagteknisk tegning og forståelse. Her sidder eleverne og tegner 3D-tegninger på computer, og lærer hvordan man får en firkant til at blive rund.
»Og derefter går de ud i værkstedet, hvor tegningen bliver til virkelighed.«
Han stopper op og tager fat om et metalemne, løfter det let og viser frem, som var det et lille mesterværk.
»Når de afslutter Grundforløb 2, skal de op til en prøve. Vi har bygget prøven op, så den minder om svendeprøven. Det betyder, at når de når dertil, har de prøvet det før og føler sig mere sikre.«
Men EUC Lillebælt er mere end maskiner og prøver. Her er plads til at drømme og rum til at udvikle sig, fortæller Mogens, mens han går hen mod en gruppe billeder, skolens helt egen »wall of fame«, der hænger på gangen udenfor værkstedet. Her hænger elevernes portrætter efter de har bestået svendeprøven. Et bevis på, at deres historie er blevet en del af skolens fortælling.
»Det handler om at fejre det. Det er vigtigt, at eleverne mærker, at det de gør her, betyder noget.«
For Mogens handler smedefaget ligeledes om at skabe og om en gnist, der aldrig slukkes.
»Mange tror stadig, at smedefaget handler om store hamre og hårdt fysisk arbejde. Men teknologien har ændret alt. Vi arbejder med præcision og detaljer, som betyder, at du ikke behøver svinge en hammer hele dagen. Alt passer meget bedre i dag.«
Han viser hen mod en avanceret fiberlaserskærer, der kan skære med så stor præcision, at emnerne efterfølgende kan sættes sammen uden yderligere bearbejdning.
»Det er kun fantasien, der sætter grænsen.«
Mogens Andersen ved godt, at smedefaget stadig kæmper med gamle fordomme, men virkeligheden i Erritsø ser anderledes ud. Her er maskiner, robotter, laserskærere og kreative processer blevet hverdag. Her handler det om at forme noget med hænderne, som samtidig er funktionelt og smukt.
»Hvis man elsker at skabe, hvis man kan lide at gå fra råmaterialer til en konstruktion, der rent faktisk kan bruges, så passer man perfekt ind her,« siger han begejstret og understreger, at det gælder alle – uanset hvem man er.
Men Grundforløb 2 handler om mere end kun det, der foregår her og nu. Det handler i lige så høj grad om at åbne dørene til fremtiden, og for Mogens ligger stoltheden da også i at skabe muligheder, der rækker langt ud over skoletiden. Han fortæller, at eleverne allerede på gangene på EUC Lillebælt kan se konkrete eksempler på, hvor mange muligheder uddannelsen fører med sig. Her hænger små fortællinger og billeder på væggene, der viser tidligere elevers rejse gennem uddannelsen – fra smed til produktionsteknolog, maskinmester eller ingeniør. Det er små, levende vidnesbyrd, som han ivrigt peger hen imod, mens han siger:
»Med en smedeuddannelse i bagagen åbner der sig mange flere veje. Du kan blive maskinmester, produktionsteknolog eller ingeniør. Der findes nærmest ikke en begrænsning.«
Imens er den internationale dimension er heller ikke glemt hos EUC Lillebælt. Hvert år rejser eleverne til Island på et Erasmus-projekt, hvor de lærer, at gode smede også kan være kreative uden avancerede maskiner. Turen betyder noget særligt for elevernes faglige og personlige udvikling. Den lærer dem at sætte pris på, hvad de har til rådighed hjemme i Danmark, og hvor vigtigt det er at kunne tænke nyt, når mulighederne ikke er så store.
»Vi har alt hernede, mens de må være mere opfindsomme deroppe. Det giver et godt perspektiv,« siger Mogens Andersen, der forklarer, at denne udveksling mellem Island og Danmark skaber gode venskaber og en international bevidsthed, som eleverne tager med sig videre ud i livet.
Han understreger også, at Grundforløb 2 handler om de mennesker, der tager uddannelsen, og om deres personlige drømme. På skolen bruger man derfor også god tid på at finde lige dét sted, hvor hver enkelt elev kan blomstre og udfolde hele sit potentiale.
»Vi bruger meget energi på at finde den rigtige læreplads til eleverne. Når det lykkes, kan man se stoltheden lyse ud af dem,« siger Mogens Andersen. Når eleverne har skrevet under på en lærepladskontrakt, fejres det derfor også helt særligt her på skolen. Eleverne får overrakt deres helt eget skydelære, som de kan tage med sig ud i arbejdslivet, og som for altid minder dem om, hvor deres rejse begyndte.
Lige dét øjeblik, hvor eleverne står med kontrakten i hånden, er noget af det, der rammer Mogens dybest. For ham er smedeuddannelsen nemlig langt mere end blot et arbejde. Det er det han brænder for, og han er tydeligt berørt, når han fortæller om de øjeblikke, hvor eleverne lykkes mod alle odds.
»Den største glæde er at se vores elever lykkes. Når den elev ingen troede på, pludselig står med en underskrevet lærepladskontrakt, så giver det hele mening. Det er dét, der gør arbejdet fantastisk.«
Af den grund har Mogens Andersen også et klart råd til dem, der stadig tøver. Han oplever, at mange unge holder sig tilbage, enten fordi de tvivler på sig selv eller stadig hænger fast i forældede forestillinger om smedefaget. Derfor er hans opfordring enkel og klar:
»Kom op og se det med egne øjne. Prøv det af. Det er aldrig spildt at tage et grundforløb 2. Tværtimod.«
For, som han slutter, med et roligt smil og et fast blik:
»Det her er ikke bare at tage en smedeuddannelse og komme ud og skabe noget. Man åbner faktisk dørene til alt muligt andet.«
Hvis man har fået lyst til at opleve smedefaget med egne øjne, så er der stadig mulighed for at tilmelde sig Grundforløb 2 hos EUC Lillebælt. Næste hold starter den 4. august 2025, og tilmeldingsfristen er samme dag.
VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer.
Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen sig torsdag mod syd og svækkes gradvist. En tilhørende frontzone betyder dog, at især den sydlige del af landet vil starte dagen med skyer og stedvis lidt regn eller spredte byger.
Men i løbet af torsdagen vil vejret hurtigt klare op nordfra. Varm luft strømmer ned over landet fra Sverige og giver eftermiddagsvarme på mellem 22 og 27 grader – med Nordjylland som det varmeste sted. I løbet af eftermiddagen og aftenen kan der dog lokalt forekomme enkelte byger, eventuelt med torden, mens man i det nordjyske slipper helt uden regn.
Weekend med ægte sommervarme
Fredag, lørdag og søndag står solen for alvor på programmet med ægte sommervarme over hele landet. Alle tre dage forventes temperaturer på over 25 grader, og kun ganske få steder kan eftermiddagsvarmen udløse lokale byger.
Dermed er det perfekte betingelser for strandture, grillarrangementer og andre udendørs aktiviteter i sommerlandet.
VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere. Et lavtryk har dikteret betingelserne i det danske sommerland, og det har givet anledning til byger, skyer og frustrationer hos ferierende danskere.
Og selvom lavtrykket ifølge DMI omsider er ved at miste styrken, giver det ikke op uden kamp. Faktisk ser mandagen ud til at blive en særligt intens afslutning på lavtrykkets dominans.
Lavtrykket, der mandag morgen befandt sig over det nordlige Tyskland, bevæger sig i løbet af dagen nordpå og placerer sig centralt over Danmark. I lavtrykkets slipstrøm følger en varm og fugtig luftstrøm fra Sydeuropa, og det skaber en yderst ustabil atmosfære.
»Den varme luft stiger opad og danner først de velkendte, boblende cumulusskyer, som siden vokser og udvikler sig til kraftige tordenbyger. Derfor har vi udsendt en risikomelding for lokale skybrud og torden,« lyder det fra DMI.
Især i eftermiddagstimerne kan store dele af landet blive ramt af kraftige byger med torden og risiko for lokale skybrud. Risikoen er særligt høj i den vestlige del af øerne, hvor solopvarmningen af jorden giver bygerne det sidste afgørende skub.
»Når solen opvarmer landjorden, varmes luften over den også op. Med vinden fra øst, betyder det, at luften bevæger sig mod vest og varmes yderligere op. Det skaber ideelle forhold for kraftige byger, som kan give skybrud,« oplyser DMI.
Derudover spiller et andet meteorologisk fænomen – søbrisen – en afgørende rolle for dagens vejr. Solens opvarmning kan skabe lokal pålandsvind, især langs den jyske vestkyst, hvor en såkaldt konvergenszone dannes.
»En søbrise opstår, når luften over land bliver betydeligt varmere end luften over havet. I dag betyder det, at vi har vinden fra vest ved kysten og øst inde over land. Det skaber en zone, hvor bygerne kan blive ekstra kraftige og langvarige,« forklarer DMI.
Onsdag er der stadig ikke udsigt til væsentlig bedring. Den varme, fugtige og ustabile luftmasse holder fortsat sit greb om landet, mens en koldfront onsdag bevæger sig ind fra sydvest med udbredt regn og torden. Fronten ventes at gå i stå over Nordjylland og Nordsjælland, hvor særligt store nedbørsmængder forventes.
»Der er stadig en del usikkerhed i prognoserne, men i de nordlige egne kan der lokalt falde mellem 30 og 50 mm regn på 24 timer. Derfor har vi også her udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud,« oplyser DMI.
Danskerne må altså fortsat væbne sig med tålmodighed og paraplyer, mens lavtrykket langsomt slipper sit tag i det danske sommerland.
