6.9 C
Copenhagen
torsdag 18. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Om at lede efter positionerne

Af
Erik Schwensen
-
0

Kunsten at lede er også kommunikation. Og i kommunikationen er en vigtig del også at kunne positionere sig. Ikke bare fysisk, men også mentalt. Ikke mindst for lederen spiller det en stor rolle bevidst at kunne positionere sig i forhold til det perspektiv og den vinkel, som lederen selv vælger at kommunikere ud fra. Bevidst at kunne tage andre ”briller” på og ”belyse” verden ud fra andres perspektiver og ståsteder er et ofte overset, men stærkt kommunikationsværktøj, som ledere og mennesker, med stor fordel kan anvende i interaktionen med hinanden. Det handler denne artikel om.

Indledning

Tidligere har jeg skrevet om ”Det handler om Ledelse” og ”Den visions-nære Leder” (se link til artiklerne nederst i denne artikel). En fællesnævner for artiklerne var og er, at God Ledelse også handler om at kunne positionere sig, ikke bare i forhold til magt og indflydelse, men også helt konkret i den direkte interaktion og kommunikation med andre. T- og U-modellen, som jeg netop har skrevet om handlede om at kunne bevare overblikket og samtidigt udnytte evnen til at skabe et tilstrækkeligt indblik at lede efter. Nogle ledelsesmodeller taler om, at vi som ledere skal kunne bevæge os fra ”nærhed” til ”distance” og tilbage igen. Indblik og udsyn. Andrea modeller om at leve livet, som om du lever livet i en robåd og kigge bagud, eller om at leve livet, som om du lever livet i en kano og kigge fremad (spejderlederen Robert Baden Powell), ja faktisk at kunne begge dele vil jeg sige. Mange ledelsesmetaforer kredser om disse og denne vigtige T-U-lederegenskab. 1. – 2.  – 3. positions–modellen supplerer disse ledelsesmodeller og kommunikationsværktøjer godt og effektivt.

1. – 2. – 3. position (123-modellen)

123-modellen anviser en konkret, enkel og effektiv kommunikationsstrategi, som lederen især og alle andre kan anvende, når vi overvejer vores interaktioner, og når vi konkret interagerer med andre.

Modellen består i, at lederen undervejs i sine forberedelser og i sin direkte interaktion med andre mentalt vælger, at indtage en af de tre følgende positioner:  

Den første mentale position er positionen og rollen som sig selv.

Den anden er positionen og rollen som den anden eller de andre, som lederen interagerer med.

Den tredje position og rolle er en ”ude-fra-og-ind-position”, som om man er ”fluen på væggen”.

Ved mentalt at skifte mellem disse tre mentale positioner og roller undervejs i kommunikationen, så tvinger lederen sig selv til at se temaet og sagen, som kommunikationen handler om, ikke alene fra sin egen position, ståsted og synsvinkel, men også handler om at se temaet og sagen fra de andres position, ståsted og synsvinkel, samt ser det fra et ”ude-fra-og-ind” position og blik.

Det kræver naturligvis, at lederen lytter til og ser efter, hvad de andre deltagere i samtalen siger, gestikulerer og gør. Lederen fornemmer samtidigt stemningen og følelserne hos den enkelte deltager i kommunikationen, sig selv og måske også udenforstående. Lederen bruger hele sit sanseapperat og sin acuity (sanseskarphed). Lederen får dermed et indblik i den feedback de andre deltagere sender tilbage på baggrund af lederens kommunikation. Tilsvarende lægger lederen mærke til reaktionen på egen feedback til andres kommunikation. Kommunikationen kan ses som et uendeligt netværk og loops af interaktioner på kryds og tværs. Jo mere sanseskrap lederen er, jo flere data kan lederen indsamle og dermed forbedre sin egen kommunikation og budskaber allerede mens kommunikationen og interaktionen foregår og selvfølgelig også efter.

At kunne veksle mellem ens egen mentale position (1. position) og de andres (2. position) er en væsentlig faktor og forudsætning for at kunne samskabe holdbare og kreative fællesløsninger. Løsninger der baseres på de kompetencer, der sættes i spil, og som lederen lader komme til orde i interaktionen.

Den tredje position (3. Position) tager lederen mentalt op i helikopteren: Positionen giver lederen et ”ude-fra-og-ind-blik” på, hvad der foregår rundt om bordet, eller hvor kommunikationen nu foregår. I 3. position har lederen mulighed for at danne sig nye indsigter til gavn for sin kommunikation i 1. og 2. position:

For det første kan lederen i 3. position danne sig et mentalt overblik over, om kommunikationen, mødet, samtalen (eller hvad det nu er, der foregår) er på rette kurs.

For det andet sker der det, når man går i 3. position og ”ud af selve kommunikationsituationen”, at følelserne om ikke helt – for en stund – trækkes ud af kommunikationen, så dog dæmpes markant. De egentlige kommunikations-budskaber ses og høres derved ofte mere skarpt og præcist fra denne position. “Følelses-støjen” dæmpes – sanseskarpheden skærpes.

For det tredje kan lederen i 3. position bliver opmærksom på de underliggende kommunikationsmønstre, som den samlede kommunikation i 1. og 2. position ikke er i stand til at afdække. Det kan være ”interne kommunikationsmønstre” mellem to-tre mødedeltagere undervejs i mødet. Og det kan være subtile non-verbale kommunikationsmønstre fra den enkelte deltager i kommunikationssituationen.

Og det kan være flere andre ting på spil. Ved at afdække disse mønstre i 3. position, kan lederen bringen den viden tilbage og anvende den i både 1. og 2. position og dermed styrken den samlede kommunikation i rummet.

Eksempel på at anvende af 123-modellen

Til de forberedte møder anvender jeg altid 123-modellen. Når dagsordenen og mødedeltagerlisten er klar, går jeg mentalt mødet igennem pkt. for pkt. Jeg kigger deltagerlisten igennem. For hver eneste deltager husker jeg tilbage på, hvornår jeg sidst mødte vedkommende. Husker på hvad vi talte om, og hvad der er sket siden da. Forhold som kan have indflydelse på vores relation under det kommende møde. Derefter ”afspiller jeg mødet som en film” for mit indre blik, hvor jeg forestiller mig mødet gennemført i den bedst mulige udgave ud fra den drejebog, som jeg har tænkt mødet bedst muligt kan gennemføres efter. De tre positionen afprøves og testes af. Det giver ofte god anledning til efterfølgende justeringer inden det virkelige møde.

I de mere tilfældige møder anvender jeg også 123-modellen, dog mere intuitivt, men ud fra samme principper som for de forberedte møder. ”Filmen” formes blot undervejs i interaktionen.

Efter hvert møde giver jeg mig selvfølgelig også lejlighed og tid til en kort selv-feed-back, hvor 123-modellen også sættes i spil.

Det handler om ledelse
Den visions-nære leder

Mathias Gidsel i eksklusivt selskab

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Håndboldprofilen Mathias Gidsel er nu officielt blandt kandidaterne til prisen som Årets Sportsnavn. Det står klart, efter Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark har offentliggjort alle 15 nominerede til den prestigefyldte hæder.

Nominationen kommer efter et år, hvor Gidsel igen har leveret præstationer i absolut verdensklasse. For andet år i træk blev han kåret som verdens bedste håndboldspiller, og hans 2025-sæson bød desuden på titler som den mest værdifulde spiller ved både VM og i Champions League. I begge turneringer sluttede han også som topscorer.

Med landsholdet sikrede han sig VM-guldet, mens han i klubtrøjen hos Füchse Berlin kunne løfte pokalen som tysk mester. Også her blev han hædret som sæsonens bedste spiller.

Blandt de øvrige nominerede finder man markante navne som Holger Rune, Jonas Vingegaard og Anders Antonsen, der tilsammen tegner et stærkt felt på tværs af dansk elitesport.

Prisen som Årets Sportsnavn har været uddelt siden 1991, hvor håndboldens profiler fem gange har løbet med titlen. Senest i 2023, hvor herrelandsholdet modtog hæderen.

Fremover gives prisen udelukkende for individuelle præstationer, mens holdpræstationer belønnes med den nye pris Årets Hold.

Vinderen afsløres ved sportsgallaen Sport 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 3. januar 2026. Her vil en dommerkomité pege på, hvem af de 15 nominerede der får årets største danske idrætstitel.

29.419 børn legede sig til fællesskab: Vinderne af DIF Skole OL for indskolingen er fundet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KULTUR. Farverige guirlander, hjemmelavede medaljer og forventningsfulde elever har sat scenen på skoler over hele landet den seneste måned. Hele 29.419 børn fra 1.429 klasser og 509 skoler har deltaget i årets DIF Skole OL for indskolingen – og nu er vinderne fundet.

Formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, glæder sig over den store opbakning
»Når over 29.000 børn deltager i DIF Skole OL, sender det et stærkt signal – idræt og bevægelse spiller en vigtig rolle for børns trivsel og skoleliv. Her handler det ikke bare om motion, men om glæde, fællesskab og værdifulde oplevelser i børnehøjde. Det er netop den slags idrætsfællesskaber, vi i DIF ønsker at styrke og udbrede i hele landet« siger han.

DIF Skole OL for indskolingen fungerer ikke som en klassisk konkurrence. Her jagter klassen point som fællesskab gennem fantasifulde lege og motoriske udfordringer – fra at rulle som pandaer til at gå i trillebør eller løbe baglæns. Fokus er på samarbejde, idrætsglæde og at alle kan være med.

Her er vinderklasserne 2025

  1. klasse
    • Norddjurs Friskole 0.A, Norddjurs Kommune
    • Gerbrandskolen 0.D, Københavns Kommune
    • Vejlebroskolen 0.B, Ishøj Kommune
  2. klasse
    • Nordstjerneskolen 1.B, Frederikshavn Kommune
    • Tove Ditlevsens Skole 1.D, Københavns Kommune
    • Norddjurs Friskole 1.A, Norddjurs Kommune
  3. klasse
    • Varnæs Skole 2.A, Aabenraa Kommune
    • Gerbrandskolen 2.A, Københavns Kommune
    • Norddjurs Friskole 2.A, Norddjurs Kommune
  4. klasse
    • Nordstjerneskolen 3.A, Frederikshavn Kommune
    • Langelinieskolen 3.D, Københavns Kommune
    • Marie Kruses Skole 3.B, Furesø Kommune

Eleverne kan se finaleshowet online, hvor klasserne bliver hyldet for deres indsats.

Talmæssigt overblik
• 29.419 tilmeldte elever
• 1.429 klasser
• 251 0.-klasser
• 424 1.-klasser
• 378 2.-klasser
• 376 3.-klasser
• 509 skoler fra 94 kommuner

DIF Skole OL har dermed endnu engang vist, at bevægelse og fællesskab kan samle børn på tværs af skoler og landsdele – og give plads til både jubel, leg og sammenhold.

Stærkt felt klar til Årets Sportsnavn 2025

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Feltet er nu sat. Med offentliggørelsen af de sidste fem kandidater er alle 15 nominerede til prisen som Årets Sportsnavn 2025 fundet. Det oplyser Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Club La Santa i en fælles udmelding, der tegner billedet af et sportsår med historiske danske resultater.

De fem nye navne, som fuldender listen, spænder bredt mellem etablerede verdensstjerner og nye profiler, der for alvor har markeret sig i 2025.

Formand for Team Danmark Lars Krarup lægger ikke skjul på sin begejstring
»Året efter et OL er ofte et år, hvor nye talenter folder sig ud og etablerer sig som verdensklasseatleter. Således også i 2025, hvor listen over kandidater til prisen som Årets Sportsnavn 2025 med de sidste fem navne nu er komplet. Og blandt de femten stærke kandidater er der både etablerede stjerner og nye og spændende navne. Jeg vil gerne lykønske alle femten – for alene det at være blandt kandidaterne til prisen som Årets Sportsnavn er en stor ære og vidner om ekstraordinære præstationer« siger han.

Også DIF’s formand Hans Natorp roser niveauet
»Når man ser de 15 nominerede samlet, får man et klart indtryk af den kvalitet og professionalisme, der præger dansk elitesport. Der er tale om et felt, der rummer både store resultater og stærke fortællinger om hårdt arbejde og målrettethed. Jeg glæder mig over, at vi med nomineringerne kan anerkende de sportspræstationer, som har gjort året til noget særligt. Stort tillykke til alle de nominerede« siger han.

De fem nye navne

• Niklas Larsen, cykling – blandt andet VM- og EM-guld i 4 km holdforfølgelsesløb og EM-bronze i enkeltstart
• Mathias Gidsel, håndbold – VM-guld, topscorer og MVP ved både VM og i Champions League
• Holger Rune, tennis – vinder af Barcelona Open og finalist i Indian Wells
• Anna Munch, sejlsport – EM-guld, grand slam-medaljer og verdensranglistens nummer et
• Christian Andersen, SUP – VM-guld i sprint og førende på europæisk SUP-rangliste

De tidligere offentliggjorte nominerede tæller profiler som Jonas Vingegaard, Cathrine Laudrup-Dufour, Anders Antonsen, Mathias Fullerton og Clara Tauson. En liste, der viser et usædvanligt bredt dansk elitefelt med medaljer fra stort set alle grene af international topidræt.

Prisen uddeles siden 1991
Årets Sportsnavn kåres på SPORT 2025 i Herning den 3. januar, hvor vinderen modtager 75.000 kroner og indtræder i en lang tradition af danske sportspersonligheder, der siden 1991 har fået hæderen.

Dommerkomitéen tæller blandt andre H.M. Kongen, Michael Laudrup, Camilla Martin og ledelserne i både DIF og Team Danmark.

De tre finalister udpeges senere, inden vinderen afsløres live på DR1 ved sportsgallaen i Herning.

120 mio. kroner skal styrke sagsbehandlernes faglighed i nyt beskæftigelsessystem

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Med beskæftigelsesreformen får både kommuner og a-kasser langt friere rammer til at hjælpe ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet. Nu følger en pulje på 120 millioner kroner, som skal bruges til at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til de nye arbejdsgange.

Reformen betyder færre proceskrav, mindre bureaukrati og større frihed for sagsbehandlerne, der fremover skal skræddersy mere individuelle forløb for borgerne. Det kræver nye kompetencer i hele beskæftigelsessystemet – og derfor er midlerne afsat.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek forklarer
»Arbejdet med at hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet har i for høj grad været præget af krav til processer og tidskrævende formaliteter. Nu giver vi sagsbehandlerne større frihed, hvor deres faglighed virkelig kan komme i spil, så borgerne kan få den indsats, der passer til den enkelte.«

Puljen udmøntes i perioden 2026-2028. Ifølge aftalen mellem regeringen og KL skal kommuner og a-kasser medfinansiere opkvalificeringen, men kun fra 2027. Da budgetterne for 2026 allerede er vedtaget, stilles der ikke krav om medfinansiering det første år. I 2027 og 2028 skal kommuner og a-kasser selv bidrage med 20 procent af det beløb, de søger om.

Med de nye penge får systemet mulighed for at løfte kvaliteten af sagsbehandlingen netop dér, hvor reformen giver medarbejderne et større fagligt ansvar og mere fleksibilitet i hverdagen.

Regeringen vil gøre det lettere for medarbejdere at føre virksomheden videre

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Flere danske virksomheder står i de kommende år foran et generationsskifte, og mange virksomhedsejere nærmer sig pensionsalderen uden at have en oplagt arving eller køber klar. Det kan betyde lukninger, salg til udlandet og tab af både arbejdspladser og lokal forankring.

Derfor behandler Folketinget nu et lovforslag, der skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden selv at blive beskattet af salget. Skatteforpligtelsen skal i stedet følge virksomheden og de nye ejere.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger
»Gode virksomheder skal kunne føres videre af dem, der kender dem bedst. Det må bøvlede skatteregler ikke blokere. Vi skal styrke iværksætteri i hele Danmark, og lovforslaget er et vigtigt redskab for erhvervslivet i bl.a. vores landdistrikter. F.eks. den lokale tømmervirksomhed, hvor de unge svende ønsker at drive virksomheden videre, når mester går på pension. Det sikrer arbejdspladser og virksomheder med fortsat lokal forankring.«

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen bakker op
»Det er afgørende, at vi i Danmark sikrer et incitament for erhvervsdrivende til at drive virksomhed og til at føre en virksomhed videre. Det skal ikke koste dyrt for en virksomhedsejer, der finder det meningsfuldt at overdrage sin virksomhed til medarbejderne. Det skal vi tværtimod støtte, så der er alternativer til lukning eller salg af virksomheden til fx udenlandske købere.«

I dag kan virksomheder allerede overdrages skattefrit til familiemedlemmer, nærtstående medarbejdere og erhvervsdrivende fonde. Med det nye lovforslag udvides mulighederne, så medarbejdere i fællesskab kan overtage virksomheden og finansiere et generationsskifte gennem en medarbejderejet model.

Lovforslaget skal dermed supplere de eksisterende generationsskiftemodeller og være med til at sikre, at danske arbejdspladser og lokale virksomheder bevares frem for at lukke eller blive opkøbt af udenlandske aktører.

Forslaget udspringer af Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Håndbolden er nu officielt levende kulturarv

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Håndbold har i foråret været én af danskernes favoritkandidater i Kulturministeriets store folkehøring om immateriel kulturarv – og nu er det officielt. Sporten er blevet føjet til den danske UNESCO-fortegnelse efter en afstemning med næsten 60.000 deltagere.

De fem vinderbidrag, som nu indgår i fortegnelsen hos Det Kgl. Bibliotek, er håndbold, højskolerne, pølsevogne, foreningsliv og tillidssamfundet. Her kan man læse beskrivelser af den kulturelle betydning, de hver især har for Danmark.

I pressemeddelelsen fra Det Kongelige Bibliotek lyder det blandt andet
»Håndbold er både eliteidræt og folkelig bevægelse, der forbinder generationer, lokalsamfund og livssituationer. Sporten beskrives som noget man går til, følger med i og er en del af – et levende fællesskab.«

Direktør for Det Kgl. Bibliotek, Bente Skovgaard Kristensen, glæder sig over optagelsen
»Vores kulturarv er uhyre vigtig. Det er det, der binder os sammen som folk – og det er med til at give Danmark kulturel modstandskraft i en turbulent tid. De fem vinderbidrag viser de fællesskaber, værdier og praksisser, der samler os danskere på tværs af alder, baggrund og sociale skel. Nu får de en velfortjent anerkendelse og plads på den danske UNESCO-fortegnelse.«

Folkehøringen tog udgangspunkt i 20 kulturfænomener udvalgt blandt 10.000 forslag, indsendt til Kulturministeriet. Udvælgelsen blev foretaget af en komité bestående af kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Ghita Nørby og Søren Ryge, med faglig støtte fra Det Kgl. Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.

Hos DanskHåndbold er stoltheden stor over, at sporten nu officielt er en del af Danmarks levende kulturarv.
»Jeg er ekstremt stolt over nu at se håndbolden på den fine liste. Det bekræfter sportens status som en af Danmarks vigtigste folkelige idrætsgrene og fællesskaber, og det er et skulderklap til de tusindvis af frivillige, trænere, børn, unge, forældre og fans, som er hele sportens fundament« siger administrerende direktør Heino Knudsen.

Vinderne får nu også muligheden for at blive indstillet til UNESCO’s internationale verdensarvsliste – en mulighed, DanskHåndbold vil undersøge nærmere.

DMI melder om flot solskin i Jylland – resten af landet får mere skyet vejr

Af
Redaktionen
-
0

DMI varsler en klar og solrig dag over store dele af Jylland, hvor himlen flere steder allerede til formiddag åbner op med blå himmel. Enkelte egne må dog vente et par timer, før solen bryder igennem.

I resten af landet bliver vejret mere skyet, men der kan stadig komme små glimt af sol i løbet af dagen. Ifølge DMI forventes temperaturerne at snige sig lige over frysepunktet.

Leder: Hykleriet i Middelfart

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det politiske kaos i Middelfart er ikke tilfældigt. Det er resultatet af et improviseret magtspil, hvor fornærmede baglande, partihoppere og ideologiske modpoler har fundet sammen i én fælles ambition. Ikke at skabe en ny retning for Middelfart. Ikke at præsentere et politisk projekt. Men at vælte Johannes Lundsfryd. Det er det eneste, der for alvor binder dem sammen.

Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet står nu side om side, som om forskellene mellem dem aldrig har eksisteret. Som om deres værdier opløses i det øjeblik, der er udsigt til taburetter, titler og indflydelse. Mest grotesk er Alternativets medlem, der sælges grønne løfter i klimaets navn, samtidig med at den borgmester, hun peger på, kommer direkte fra landbruget og er modstander af præcis de visioner, hun ellers har kæmpet for. Det er politisk goddag mand økseskaft.

Vi har kontaktet de nye magtbærere hele dagen. Ingen ønsker at svare på spørgsmål om partihopperi, visioner og tanker. Tavsheden er ikke arbejdsro. Det er ro for spørgsmål.

Enhedslisten i Middelfart med Lasse Schmücker står i skærende kontrast til deres egen partitop. Nationalt har Enhedslisten båret den moralske fane højt, når emnet er partihopperi. Næstformand Rosa Lund sagde det selv i DR: Partihoppere skaber mistillid. Partihoppere undergraver demokratiet. Enhedslisten tager ikke imod partihoppere, og hun efterlyste, at alle andre partier gjorde det samme.

Det er deres princip. Det er deres værdigrundlag. Det er deres DNA.

Men ikke i Middelfart.

Her bliver princippet lagt til side, så snart det kan bruges som løftestang til at vælte Johannes Lundsfryd. Her gælder ét princip: Hvis det giver mulighed for at knække Johannes Lundsfryd, så er det ordentligt. Det handler ikke om værdier. Det handler om personligt had og hævn. Enhedslisten forsøgte også dumt at sammenligne med Fredericias Cecilie Roed Schultz, men det var skudt helt ved siden af, for hende kan folk stole på, imens griner Lasse Schmücker og Danmarksdemokraten Jonas René Jensen hele vejen til banken, når de lige om lidt forgyldes med poster og indflydelse, fordi de gør en visionsløs venstremand til borgmester. 

Tak for kaffe. 

Partihopperen Ulla Sørensen står som den centrale brik. Hendes telefon ringer nok meget, men svarer kan hun i SMS, hvis hun da svarer. En hån mod demokratiet, at hun fortæller om de større baggrunde, og hvorfor hun ikke var opstillet for Venstre, som hun tydeligvis har flirtet med gennem længere tid.

Hun afviser formandsposter med reelt ansvar og budget, men står nu med udsigt til at blive viceborgmester. En position, der giver indflydelse uden at levere resultater. Hendes partiskifte dagen efter valget var detonatoren for kaosset, og nu står hun som den, der ligner en politisk kupmager.

Det er svært ikke at se et personligt regnskab blive afviklet.

Man må forstå, der er mere bag kuppet – hvorfor stiller du så ikke op? Vi tænder gerne kameraet og lytter til dig, men grundlæggende, hvorfor valgte du at stille op for Socialdemokratiet? Tror du virkelig, at de mennesker der stemte på dig også sendte på en venstremand? 

Næppe. Også Troels Lund må have røde øre. Stolthed over sin kommende borgmester kan han næppe have. 

For i centrum af det hele står Venstres Anders Møllegård. Den kommende borgmester. Når man ser på de seneste fire år i byrådet, er det bemærkelsesværdigt, hvor få politiske initiativer, han selv har formuleret. Han har stemt for meget, men det har været andres projekter og andres dagsordener. Den eneste tydelige linje har været ønsket om at vælte Johannes Lundsfryd. Det er et mål, ikke en vision. Det er et opgør, ikke en retning for Middelfart. Og hans eget svar, da vi bad om kommentar, taler sit eget tydelige sprog: “Tal med Ulla.” Når en kommende borgmester sender alle kritiske spørgsmål videre til partihopperen, der skabte kaosset, er niveauet lagt.

Og hvor står resten af Venstres gruppe?

Det har må gøre ondt på Regitze Tilma, dette kan næppe være hendes DNA

De fem partier, der nu deler magten, deler ingen politisk filosofi. Ingen fælles retning. Ingen større ambition for Middelfart. Det eneste, de deler, er utilfredshed og hævn over den tidligere borgmester. Det er et flertal, der ikke er skabt af værdier, men af vrede. Ikke af visioner, men af alliancer i mørke bag nedrullede gardiner.

Det mest foruroligende er tavsheden. Ingen vil forklare partihoppet. Ingen vil forklare værdiskiftet. Ingen vil forklare, hvordan et flertal kan dannes 24 timer efter valget uden åbenhed, debat eller respekt for vælgernes mandat. Det er ikke politisk mod. Det er politisk vakuum. Og som historien viser, er politisk uro farligt. Det kan koste investeringer, udvikling og dynamik.

Midt i dette cirkus er der dog én stabil kraft tilbage. Kommunaldirektør Steen Vinderslev. Middelfart kan prise sig lykkelig for at have en erfaren og kompetent kommunaldirektør, der kan holde kommunen kørende, når Byrådet ikke selv formår det. Der bliver brug for ham nu.

CLAY viser Videbæks skulpturer om krop, tid og skrøbelighed

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det første man bemærker er stilheden. Ikke den tavshed, der opstår af mangel på lyd, men den der ligger som en hud over ting, der bærer en anden tids temperatur. Sådan er det ofte med Ole Videbæks værker. Skikkelser af ler, der ikke forsøger at være perfekte mennesker, men som i stedet insisterer på det halvt færdige, det ru, det sårbare. Som om de endnu ikke har besluttet sig for, om de vil træde frem i lys eller blive stående i skygge.

CLAY Keramikmuseum har åbnet udstillingen »Ler til sidst«. Det er det netop denne tvetydighed, publikum inviteres helt tæt på: menneskets væsen hæftet på et materiale, der i sig selv rummer både jordens tyngde og dødens opløsning.

Videbæk arbejder hurtigt, næsten som om han forsøger at fange kroppen, før den forsvinder. Skulpturerne står med mærkerne fra hans hænder synlige, som små ar i overfladen. De er »til tider ru og ufuldkomne, men altid båret af en stille intensitet«, som udstillingen beskriver det. Og det passer. Det er netop i den skrøbelighed, man mærker hans blik for forgængeligheden som et vilkår, ikke en tragedie.

Arkitekten, der fandt hjem i leret

Videbæk er uddannet arkitekt, og hans værker afslører det med det samme. Her er en naturlig fornemmelse for rum, for tyngde, for noget monumentalt, som aldrig bliver tungt. Hans skulpturer balancerer mellem det kropslige og det arkitektoniske – mellem noget urgammelt og noget nutidigt.

Inspirationen kommer fra oldtidens Egypten, bronzealderen, og det vestjyske landskab, hvor han bor og arbejder. Det er landskaber, der i årtusinder har båret spor af menneskekroppe, som for længst er blevet til støv. Hans værker taler ind i den samme tidsløshed: hvor liv og død og ler er forbundet i en cirkel, der ikke kan brydes.

Udstillingen rummer også en reol fyldt med hans skitsearbejder – genskabt, som den står i hans atelier i Ribe. Det er som at træde ind i kunstnerens eget værksted, hvor leret ligger i bunker som hukommelse, og hvor figurerne står og kigger efter én, som om de spørger, om man har tid til at lytte.

I oktober 2025 blev Videbæks bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine indviet. Et minde over de dansksindede sønderjyder, der faldt som tyske soldater i Første Verdenskrig. Relieffet glider ind i hans øvrige praksis uden at miste sin egen vægt: en forening af historie og nærvær, som om fortiden kun er et tyndt lag støv over nutiden.

Det er et værk, der ikke forsøger at råbe, men som insisterer på at være til stede. Og måske er det netop den måde, hans skulpturer arbejder på: De skubber ikke publikum væk. De beder én om at stoppe op. At trække vejret.

»Før ler vidste af, at det var ler…«

Til udstillingen har Ole Videbæk skrevet en poetisk tekst, hvor han formulerer det sådan her:
»Før ler vidste af, at det var ler, lå det fast i klippens krop.«

Sætningen bliver som en nøgle til hele udstillingen. Den beskriver hans kunstneriske metode: dialogen med naturens materialer, med lagene af tid, med det, vi bliver formet af uden at kunne se det.

I »Ler til sidst« bliver denne dialog synlig. Ikke kun i skulpturerne og reliefferne, men i den måde materialet står i rummet på. Ler, der en dag måske smuldrer. Former, der kunne være skabt i går eller for tusind år siden.

Der ligger en ydmyghed i hans værker – og samtidig en rolig styrke. En fornemmelse af, at selv om alt forgår, så kan noget alligevel fastholdes i et øjebliks tid.

Når man forlader udstillingen, hænger tanken ved som et ekko: At vi alle, før vi vidste det, kom af det samme stof. Og at vi alle vender tilbage til det.

Udstillingen kan opleves fra 22. november 2025 til 3. maj 2026.

1...345...83Side 4 af 83
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER