DMI varsler skybrud og kraftig torden over store dele af landet

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Fredag den 18. juli har DMI udsendt et varsel om kraftige lokale byger med skybrud og risiko for torden over flere dele af landet.

Varslet gælder Vest-, Midt- og Sønderjylland samt hele Fyn. Derudover er der en øget risiko for kraftige byger med skybrud og torden i Vest- og Nordsjælland, Himmerland, Skanderborg og Århus NV.

Selvom mange steder oplever sol og næsten skyfri himmel, vil der i løbet af dagen kunne dannes kraftige lokale byger med risiko for både torden og skybrud. DMI oplyser, at enkelte byger kan være så intense, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot en halv time – enkelte steder helt op til 30-35 mm på samme korte tid. Dermed er risikoen for skybrud, eller endda dobbelt skybrud, ganske betydelig.

Ifølge DMI defineres et skybrud ved mindst 15 mm nedbør inden for 30 minutter.

Årsagen til de kraftige byger er en ustabil og meget fugtig atmosfære over landet. Der hersker dog usikkerhed om, præcis hvor bygerne vil opstå, og hvor voldsomme de bliver. Derfor opfordrer DMI til ekstra opmærksomhed, især hvis man befinder sig i områderne omfattet af varslet.

Grundforløb 2 på smedeuddannelsen åbner flere døre end nogensinde: »Det er aldrig spildt – tværtimod«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Når man træder ind ad døren hos EUC Lillebælt i Erritsø, mødes man af en ganske særlig lyd. Her står tonerne fra værktøj og maskiner i skøn forening med metallernes dybe klang. Herinde, bag skolens ellers så upåfaldende facade, formes fremtiden bogstaveligt talt af unge mennesker med mod på livet, og hænder der elsker at skabe.

I midten af det hele står Mogens Andersen, uddannelsesleder med en fortid som smed, underviser og produktionsteknolog. Når han taler om sit fag, sker det med en varme, der kunne smelte stål.

»Jeg er faktisk uddannet smed selv, og har været i industrien. Det her sted handler for mig om at skabe rammer, hvor undervisere har de allerbedste betingelser for at give eleverne den bedste undervisning,« siger han, mens han med rolige skridt bevæger sig gennem værkstedet.

Når eleverne begynder på Grundforløb 2, træder de direkte ind i en verden af stål, svejsning og avanceret teknologi. For Mogens handler det om at give dem et fundament af håndværk, faglighed og præcision.

»De lærer grundprincipperne inden for smedefaget, forskellige bearbejdningsmetoder, svejseprocesser og hvordan man arbejder med stål og stålkonstruktioner,« fortæller han, mens han peger på en svejsekabine, hvor tre af branchens vigtigste svejsemetoder, TIG, MAG og elektrode, indøves.

En typisk skoledag er en balancegang mellem teori og praksis. Mogens fortæller, at teorien foregår i et klasselokale med fokus på fagteknisk tegning og forståelse. Her sidder eleverne og tegner 3D-tegninger på computer, og lærer hvordan man får en firkant til at blive rund.

»Og derefter går de ud i værkstedet, hvor tegningen bliver til virkelighed.«

Han stopper op og tager fat om et metalemne, løfter det let og viser frem, som var det et lille mesterværk.

»Når de afslutter Grundforløb 2, skal de op til en prøve. Vi har bygget prøven op, så den minder om svendeprøven. Det betyder, at når de når dertil, har de prøvet det før og føler sig mere sikre.«

Men EUC Lillebælt er mere end maskiner og prøver. Her er plads til at drømme og rum til at udvikle sig, fortæller Mogens, mens han går hen mod en gruppe billeder, skolens helt egen »wall of fame«, der hænger på gangen udenfor værkstedet. Her hænger elevernes portrætter efter de har bestået svendeprøven. Et bevis på, at deres historie er blevet en del af skolens fortælling.

»Det handler om at fejre det. Det er vigtigt, at eleverne mærker, at det de gør her, betyder noget.«

For Mogens handler smedefaget ligeledes om at skabe og om en gnist, der aldrig slukkes.

»Mange tror stadig, at smedefaget handler om store hamre og hårdt fysisk arbejde. Men teknologien har ændret alt. Vi arbejder med præcision og detaljer, som betyder, at du ikke behøver svinge en hammer hele dagen. Alt passer meget bedre i dag.«

Han viser hen mod en avanceret fiberlaserskærer, der kan skære med så stor præcision, at emnerne efterfølgende kan sættes sammen uden yderligere bearbejdning.

»Det er kun fantasien, der sætter grænsen.«

Mogens Andersen ved godt, at smedefaget stadig kæmper med gamle fordomme, men virkeligheden i Erritsø ser anderledes ud. Her er maskiner, robotter, laserskærere og kreative processer blevet hverdag. Her handler det om at forme noget med hænderne, som samtidig er funktionelt og smukt.

»Hvis man elsker at skabe, hvis man kan lide at gå fra råmaterialer til en konstruktion, der rent faktisk kan bruges, så passer man perfekt ind her,« siger han begejstret og understreger, at det gælder alle – uanset hvem man er.

Men Grundforløb 2 handler om mere end kun det, der foregår her og nu. Det handler i lige så høj grad om at åbne dørene til fremtiden, og for Mogens ligger stoltheden da også i at skabe muligheder, der rækker langt ud over skoletiden. Han fortæller, at eleverne allerede på gangene på EUC Lillebælt kan se konkrete eksempler på, hvor mange muligheder uddannelsen fører med sig. Her hænger små fortællinger og billeder på væggene, der viser tidligere elevers rejse gennem uddannelsen – fra smed til produktionsteknolog, maskinmester eller ingeniør. Det er små, levende vidnesbyrd, som han ivrigt peger hen imod, mens han siger:

»Med en smedeuddannelse i bagagen åbner der sig mange flere veje. Du kan blive maskinmester, produktionsteknolog eller ingeniør. Der findes nærmest ikke en begrænsning.«

Imens er den internationale dimension er heller ikke glemt hos EUC Lillebælt. Hvert år rejser eleverne til Island på et Erasmus-projekt, hvor de lærer, at gode smede også kan være kreative uden avancerede maskiner. Turen betyder noget særligt for elevernes faglige og personlige udvikling. Den lærer dem at sætte pris på, hvad de har til rådighed hjemme i Danmark, og hvor vigtigt det er at kunne tænke nyt, når mulighederne ikke er så store.

»Vi har alt hernede, mens de må være mere opfindsomme deroppe. Det giver et godt perspektiv,« siger Mogens Andersen, der forklarer, at denne udveksling mellem Island og Danmark skaber gode venskaber og en international bevidsthed, som eleverne tager med sig videre ud i livet.

Han understreger også, at Grundforløb 2 handler om de mennesker, der tager uddannelsen, og om deres personlige drømme. På skolen bruger man derfor også god tid på at finde lige dét sted, hvor hver enkelt elev kan blomstre og udfolde hele sit potentiale.

»Vi bruger meget energi på at finde den rigtige læreplads til eleverne. Når det lykkes, kan man se stoltheden lyse ud af dem,« siger Mogens Andersen. Når eleverne har skrevet under på en lærepladskontrakt, fejres det derfor også helt særligt her på skolen. Eleverne får overrakt deres helt eget skydelære, som de kan tage med sig ud i arbejdslivet, og som for altid minder dem om, hvor deres rejse begyndte.

Lige dét øjeblik, hvor eleverne står med kontrakten i hånden, er noget af det, der rammer Mogens dybest. For ham er smedeuddannelsen nemlig langt mere end blot et arbejde. Det er det han brænder for, og han er tydeligt berørt, når han fortæller om de øjeblikke, hvor eleverne lykkes mod alle odds.

»Den største glæde er at se vores elever lykkes. Når den elev ingen troede på, pludselig står med en underskrevet lærepladskontrakt, så giver det hele mening. Det er dét, der gør arbejdet fantastisk.«

Af den grund har Mogens Andersen også et klart råd til dem, der stadig tøver. Han oplever, at mange unge holder sig tilbage, enten fordi de tvivler på sig selv eller stadig hænger fast i forældede forestillinger om smedefaget. Derfor er hans opfordring enkel og klar:

»Kom op og se det med egne øjne. Prøv det af. Det er aldrig spildt at tage et grundforløb 2. Tværtimod.«

For, som han slutter, med et roligt smil og et fast blik:

»Det her er ikke bare at tage en smedeuddannelse og komme ud og skabe noget. Man åbner faktisk dørene til alt muligt andet.«

Hvis man har fået lyst til at opleve smedefaget med egne øjne, så er der stadig mulighed for at tilmelde sig Grundforløb 2 hos EUC Lillebælt. Næste hold starter den 4. august 2025, og tilmeldingsfristen er samme dag. 

Varmt sommervejr vender tilbage – weekend med op til 27 grader i vente

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer.

Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen sig torsdag mod syd og svækkes gradvist. En tilhørende frontzone betyder dog, at især den sydlige del af landet vil starte dagen med skyer og stedvis lidt regn eller spredte byger.

Men i løbet af torsdagen vil vejret hurtigt klare op nordfra. Varm luft strømmer ned over landet fra Sverige og giver eftermiddagsvarme på mellem 22 og 27 grader – med Nordjylland som det varmeste sted. I løbet af eftermiddagen og aftenen kan der dog lokalt forekomme enkelte byger, eventuelt med torden, mens man i det nordjyske slipper helt uden regn.

Weekend med ægte sommervarme

Fredag, lørdag og søndag står solen for alvor på programmet med ægte sommervarme over hele landet. Alle tre dage forventes temperaturer på over 25 grader, og kun ganske få steder kan eftermiddagsvarmen udløse lokale byger.

Dermed er det perfekte betingelser for strandture, grillarrangementer og andre udendørs aktiviteter i sommerlandet.

Ustadigt sommervejr fortsætter: »Risiko for kraftige skybrud og lokale tordenbyger«

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere. Et lavtryk har dikteret betingelserne i det danske sommerland, og det har givet anledning til byger, skyer og frustrationer hos ferierende danskere.

Og selvom lavtrykket ifølge DMI omsider er ved at miste styrken, giver det ikke op uden kamp. Faktisk ser mandagen ud til at blive en særligt intens afslutning på lavtrykkets dominans.

Lavtrykket, der mandag morgen befandt sig over det nordlige Tyskland, bevæger sig i løbet af dagen nordpå og placerer sig centralt over Danmark. I lavtrykkets slipstrøm følger en varm og fugtig luftstrøm fra Sydeuropa, og det skaber en yderst ustabil atmosfære.

»Den varme luft stiger opad og danner først de velkendte, boblende cumulusskyer, som siden vokser og udvikler sig til kraftige tordenbyger. Derfor har vi udsendt en risikomelding for lokale skybrud og torden,« lyder det fra DMI.

Især i eftermiddagstimerne kan store dele af landet blive ramt af kraftige byger med torden og risiko for lokale skybrud. Risikoen er særligt høj i den vestlige del af øerne, hvor solopvarmningen af jorden giver bygerne det sidste afgørende skub.

»Når solen opvarmer landjorden, varmes luften over den også op. Med vinden fra øst, betyder det, at luften bevæger sig mod vest og varmes yderligere op. Det skaber ideelle forhold for kraftige byger, som kan give skybrud,« oplyser DMI.

Derudover spiller et andet meteorologisk fænomen – søbrisen – en afgørende rolle for dagens vejr. Solens opvarmning kan skabe lokal pålandsvind, især langs den jyske vestkyst, hvor en såkaldt konvergenszone dannes.

»En søbrise opstår, når luften over land bliver betydeligt varmere end luften over havet. I dag betyder det, at vi har vinden fra vest ved kysten og øst inde over land. Det skaber en zone, hvor bygerne kan blive ekstra kraftige og langvarige,« forklarer DMI.

Onsdag er der stadig ikke udsigt til væsentlig bedring. Den varme, fugtige og ustabile luftmasse holder fortsat sit greb om landet, mens en koldfront onsdag bevæger sig ind fra sydvest med udbredt regn og torden. Fronten ventes at gå i stå over Nordjylland og Nordsjælland, hvor særligt store nedbørsmængder forventes.

»Der er stadig en del usikkerhed i prognoserne, men i de nordlige egne kan der lokalt falde mellem 30 og 50 mm regn på 24 timer. Derfor har vi også her udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud,« oplyser DMI.

Danskerne må altså fortsat væbne sig med tålmodighed og paraplyer, mens lavtrykket langsomt slipper sit tag i det danske sommerland.

Medicin mod forhøjet kolesterol kan redde liv: Danske forskere påviser vigtig effekt mod livstruende sygdom

Af
Andreas Andreassen
-
0

VIDEN. En udposning på legemspulsåren er en farlig lidelse, som især rammer danske mænd over 65 år. Sygdommen giver sjældent symptomer, før det pludselig er for sent. Men nu viser et nyt dansk studie fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH), at medicin mod forhøjet kolesterol effektivt kan bremse udviklingen af udposningerne og dermed forhindre dødsfald.

En udposning på legemspulsåren – også kaldet en abdominal aortaaneurisme – opstår, når væggen i kroppens største pulsåre svækkes og begynder at bule ud, typisk i maveregionen over navlen. Hvis udposningen vokser tilstrækkeligt, risikerer man, at den brister, og det har ofte fatale følger.

»I vores nye studie har vi fundet ud af, at kolesterolsænkende medicin – såkaldte statiner – klart og sikkert reducerer hastigheden, hvormed udposningerne vokser,« fortæller Jes Lindholt, professor i karkirurgi ved Klinisk Institut, SDU og OUH, der er en af forskerne bag studiet.

Han fortsætter:

»Medicinen kan hjælpe os med at forebygge behovet for operationer, som ellers skulle forhindre en livstruende bristning. Det betyder, at vi kan redde flere liv, samtidig med at vi sparer penge på operationer.«

Billig medicin med stor effekt
Forskerne har undersøgt effekten ved hjælp af data fra to store danske screeningundersøgelser (VIVA og DANCAVAS), hvor knap 1000 danske mænd mellem 65 og 74 år blev fulgt gennem flere år med årlige ultralydsscanninger.

»Vi kunne se, at udposningerne i gennemsnit voksede halvt så hurtigt hos personer, der fik den anbefalede maksimale dosis af statiner,« fortæller Joachim Skovbo, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut på SDU.

»Derudover viste studiet, at en fordobling af dosis var forbundet med næsten 20 % lavere risiko for både operation, bristning og død hver især. Vi forventer faktisk, at den reelle effekt er endnu højere, da de undersøgte personer i gennemsnit kun tog en halv dagsdosis, hvor den anbefalede dosis typisk er højere,« forklarer han.

Behov for nationale screeningprogrammer
Udposningerne opdages sjældent, før det er for sent, da de ofte ikke giver symptomer. Derfor anbefaler forskerne en national screening af danske mænd fra 65-årsalderen, hvilket allerede praktiseres i Storbritannien, Sverige og Tyskland.

»En screening tager kun omkring fem minutter med ultralyd, og den skal kun foretages én gang. Den væsentligste omkostning ved screeningsprogrammerne er operationerne. Hvis vi kan forebygge en stor del af operationerne og samtidig redde ekstra liv, bliver screeningsprogrammer endnu mere omkostningseffektive,« siger Jes Lindholt og fortsætter:

»Det er vanskeligt at se, hvad der nu kan tale imod at indføre national screening i Danmark.«

Joachim Skovbo supplerer:

»Patienter med udposning har næsten tre gange større risiko for også at blive ramt af andre hjerte-kar-sygdomme. Derfor kan tidlig opdagelse og forebyggende behandling med statiner potentielt forbedre livskvaliteten betydeligt for mange mennesker.«

FAKTA

Udposning på legemspulsåren (abdominal aortaaneurisme)

  • En udposning, som opstår når karvæggen svækkes.
  • Rammer især mænd mellem 65-74 år (3-4 %). Kvinder rammes langt sjældnere (<1 %).
  • En udposning, der brister, er ofte dødelig.
  • Patienter har 2-3 gange højere risiko for at dø af andre hjerte-kar-sygdomme.

Statiner

  • Kolesterolsænkende medicin, der reducerer risikoen for blodpropper.
  • En vigtig forebyggende behandling af hjerte-kar-sygdomme.
  • Reducerer væksten af udposninger på legemspulsåren med næsten 50 %.

Om forskningsprojektet

  • Forskerne har anvendt data fra to store danske screeningsstudier: VIVA og DANCAVAS.
  • Studiet er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift for hjerte-kar-sygdomme, Circulation.
  • Finansieret af bl.a. EU, Region Midtjylland og Syddanmark, Danmarks Frie Forskningsfond og Hjerteforeningen.

Studiet kan læses her:
Cirkulation – American Heart Association

Emma og Oscar topper listen over navne til nyfødte i 2024

Af
Andreas Andreassen
-
0

NAVNE. Emma og Oscar var danskernes foretrukne navne til nyfødte i 2024. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Ud af 1.000 nyfødte piger fik 16 navnet Emma, og blandt drengene var det tilsvarende 16 ud af 1.000, der blev døbt Oscar. Begge navne har tidligere ligget øverst på listen, men i 2024 vendte de altså tilbage til førstepladsen efter en kort pause.

På pigernes side blev Emma efterfulgt af Ella og Luna, mens Oscar hos drengene blev efterfulgt af Carl og William.

Nye navne på fremmarch

Der var flere spændende nyheder på årets liste. Kaja og Gry var begge nye på pigernes top-50-liste, mens drengenes liste bød velkommen til Atlas, Vilhelm og Bjørn.

Årets højdespringer blandt pigerne var navnet Kaja, som sprang 21 pladser op på listen og dermed indtog en 47.-plads. Til gengæld gik det nedad for Liva og Andrea, der begge faldt flere pladser og endte henholdsvis på nummer 39 og 45. Rosa og Sofie faldt helt ud af pigernes top-50-liste.

Hos drengene tog navnet Atlas det største spring. Navnet steg hele 33 pladser og kom ind på listen som nummer 42 efter at have ligget helt nede på en 75.-plads året før. Omvendt måtte Villads tage et stort fald og røg fra nummer 48 til nummer 64, mens Leo og Christian helt forsvandt ud af listen.

Geografiske forskelle

Selvom Emma og Oscar samlet set toppede listen på landsplan, var der tydelige regionale forskelle. Navnet Oscar var mest populært i Østsjælland, mens Emma toppede listen i Sydjylland.

Top-10 pigenavne i 2024

  1. Emma (445 piger)
  2. Ella (437 piger)
  3. Luna (423 piger)
  4. Alma (415 piger)
  5. Frida (408 piger)
  6. Olivia (390 piger)
  7. Ida (387 piger)
  8. Agnes (382 piger)
  9. Karla (379 piger)
  10. Nora (373 piger)

Top-10 drengenavne i 2024

  1. Oscar (483 drenge)
  2. Carl (466 drenge)
  3. William (457 drenge)
  4. Noah (440 drenge)
  5. August (437 drenge)
  6. Aksel (429 drenge)
  7. Emil (428 drenge)
  8. Oliver (423 drenge)
  9. Alfred (414 drenge)
  10. Theo (393 drenge)

»Drop detailstyringen – giv plads til flere speciallæger«

Af
John Rasmussen
-
0

Politisk detailstyring kan spænde ben for både patienter og læger, således også for speciallægeuddannelser. I årevis har ministerier og regioner fastlåst antallet af hoveduddannelsesforløb efter modeller i stedet for efter det akutte behov på hospitalsgangene.

Netop derfor er den nye aftale, der åbner for markant flere speciallægepladser og et mere smidigt uddannelsesforløb, et kærkomment tiltag. Når systemet giver dygtige læger mulighed for hurtigere og mere forudsigeligt at blive specialister, vinder alle. Dog er det vigtigt, at den private sektor ikke glemmes, og dens behov bør inddrages i dimensioneringsplanen. Selvom de private hospitaler varetager en stor del af behandlingerne inden for visse specialer, tages der i dag ikke tilstrækkeligt hensyn til deres personalebehov. Dette betyder, at man ender med for få speciallæger, som afdelingerne så må kæmpe om. Det gælder f.eks. ortopædkirurgi.

Så lad os bruge den nye aftale som løftestang til reelle liberaliseringer. Luk private klinikker ind som uddannelsessteder (og honorér dem tilstrækkeligt for det). Allerede i dag tilbyder 8 % af de private sundhedsvirksomheder uddannelsesforløb, men der er potentiale til mere. Dette vil desuden styrke de fremtidige speciallægers mulighed for at blive introduceret til forskellige sektorer under deres uddannelse.

Danmark har brug for flere hænder. Hvis vi styrker det offentligt-private samarbejde, vil kapacitet, kvalitet og klinisk innovation vokse hurtigere, end noget ministerielt styringsværktøj kan nå at justere. Sådan sikrer vi, at både næste generation af læger og de patienter, de kæmper for, får et sundhedsvæsen i verdensklasse baseret på tillid frem for detailstyring.

Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i EU-Parlamentet

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig en personlig lærestreg.

Ugen blev indledt dramatisk med et mistillidsvotum mod EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Det var en rumænsk medlem af parlamentet fra den nationalkonservative gruppe ECR, som stod bag forslaget. Som ventet samlede votummet dog ikke tilstrækkelig støtte til at vælte von der Leyen. Ifølge Niels Flemming Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, var udfaldet det eneste ansvarlige:

»Når man ser på de alvorlige kriser, verden står over for lige nu, ville det også være direkte uansvarligt at kaste EU ud i en ledelseskrise,« lyder det fra Niels Flemming Hansen.

Ugen bød også på besøg af statsminister Mette Frederiksen, som gæstede plenarsalen i anledning af det danske EU-formandskab. Hansen havde et klart budskab til statsministeren:

»Der er brug for handlekraft fra alle sider, hvis vi skal sikre Europas fremtid. Det kræver et stærkt samarbejde i Rådet, men ikke mindst også her i Parlamentet, især mellem EPP, som jeg repræsenterer, og den socialdemokratiske gruppe S&D.«

Men ugen gav også anledning til en personlig lærestreg, indrømmer Niels Flemming Hansen ærligt. Under en vigtig afstemning om at fremskynde EU’s klimalov begik han en ærgerlig fejl:

»Under en vigtig afstemning om at fremskynde klimaloven glemte jeg ganske enkelt at sætte mit stemmekort i boksen.«

Fejlen var særlig frustrerende, fordi Hansen aktivt arbejder på at trække sin egen gruppe, EPP, i en grønnere retning. Det betyder ofte, at han går imod sin gruppe, når han vurderer, at linjen ikke er ambitiøs nok. Netop denne gang blev stemmen imidlertid ikke registreret:

»Det ærgrer mig virkelig. Denne gang gik det galt, og min stemme blev ikke talt med. Jeg glæder mig dog til at stemme for forslaget, når det kommer op igen senere på året. Men hold op, hvor er det frustrerende, at det ikke skete denne gang,« siger Niels Flemming Hansen.

Han ser nu frem mod arbejdet efter sommerferien – og lover én ting med sikkerhed:

»Fremover dobbelttjekker jeg altid, om stemmekortet er sat i.«

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden af deres pas i god tid før afrejse.

Hvert år oplever politiet rejsende, der først ved ankomsten til Billund Lufthavn opdager, at passet er udløbet eller ikke har den nødvendige gyldighedsperiode tilbage.

»Vi oplever hvert år borgere, der først ved ankomsten til lufthavnen eller ved gaten opdager, at deres pas er udløbet. Vi vil naturligvis gerne hjælpe folk med at komme på ferie, men det er som udgangspunkt den rejsendes eget ansvar at have et gyldigt pas,« siger fg. vicepolitiinspektør Jesper Brian Jensen fra Grænsekontrolenheden ved Sydøstjyllands Politi.

Siden midten af juni har Sydøstjyllands Politi alene i Billund Lufthavn udstedt omkring 80 midlertidige pas. Men det er ikke sikkert, man kan nå flyet, hvis passet skal laves i sidste øjeblik. Hvert pas tager tid at fremstille, og der kan hurtigt opstå ventetid.

Politiet opfordrer derfor borgerne til både at kontrollere passets udløbsdato og til at sætte sig godt ind i reglerne for det land, man rejser til. Eksempelvis kræver Tyrkiet, at passet er gyldigt i op til 150 dage fra indrejsedatoen. Egypten stiller endnu større krav og kræver seks måneders gyldighed ved indrejse.

Skulle passet være tæt på udløb, er det vigtigt at tage kontakt til kommunens borgerservice i god tid, hvad enten man skal bruge et nyt eller et midlertidigt pas.

»Vi hjælper så godt vi kan, men vores muligheder er ikke ubegrænsede. Derfor er vores klare opfordring: Tjek dit pas nu. Det tager kun et øjeblik og kan spare dig for mange frustrationer senere,« slutter Jesper Brian Jensen.

Når myndighederne løber med falske rygter

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0
Foto: AVISEN

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i sin regeringstid og hans mange lovovertrædelser ikke at have haft nogen betydning for hans opbakning i befolkningen.

I Storbritannien har tømmermændene meldt sig efter alle løgnene om de herligheder, der ventede efter Brexit, men som skabte et land, spøgefugle omdøbte fra Great Britain til Little England.

I Danmark går det også ned ad bakke for sandheden, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel, hvor myndighederne, som vi ellers plejede at have tillid til, løb med en halv vind.

Heksejagt på grund af en klage over det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

I 2016, da jeg var chef for det Nordiske Cochrane Center, klagede jeg til EMA over dets lemfældige håndtering af mistanken om, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kunne forårsage alvorlige neurologiske skader. Jeg har redegjort for sagen i min bog om vacciner og skal her kun omtale, hvad vi blev udsat for af danske myndighedspersoner.

Det begyndte med et elektronisk læserbrev i marts 2017 i et ret ukendt tidsskrift, NPJ Vaccines. Forfatterne beklagede sig over, at vi brugte det Nordiske Cochrane Centers brevhoved i vores brev til EMA og den Europæiske Ombudsmand. De hævdede, at det gav indtryk af, at vore synspunkter var godkendt af Cochrane-samarbejdet, og at denne opfattelse blev fremmet i anti-vaccinekredse.

Deres to referencer gav ingen støtte for disse påstande, idet det klart fremgik, at vores kritik af EMA kom fra vores eget center.

Forfatterne var uhæderlige også på et andet punkt. De skrev, at de havde rejst sagen over for Cochranes styringsgruppe, men de udelod vigtige dele af svaret: ”Brevet [til EMA] nævner ikke, at det var skrevet på Cochranes vegne, og det er ikke en officiel erklæring fra Cochrane-samarbejdet … og, så vidt vi ved, bruger de deres korrekte tilknytninger.”

Det var derfor en ”ikke-sag“, der skulle have været selvdød. Men indflydelsesrige personer i Danmark ville det anderledes. De startede en bizar heksejagt, hvor de kompromitterede både sig selv og de institutioner, de repræsenterede, ved at sprede åbenlyst falske oplysninger i tweets og på Facebook.

Webadressen til læserbrevet indeholder ”nature.com,” og nogle troede åbenbart, at det var udkommet i tidsskriftet Nature. Men NPJ Vaccines vigter sig med lånte fjer. Det er bare et tidsskrift, der ejes af Springer-koncernen.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, tweetede: ”@PGtzsche1’s fejlagtige kritik af EMAs vurdering af #HPVvaccine-bivirk. på @CochraneNordic-papir er problematiske.“

Og da Karen Price tweetede: ”How easy is misinformation???“, skrev Senderovitz: ”Netop! Glimrende indlæg, der påpeger misinformation fra Nordic Cochrane“. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, sendte en såkaldt ”like”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, tweetede: ”Uacceptabel sammenblanding. Og de kritiserer altid andre for inhabilitet!“

Jeg kunne ikke se, hvad problemet skulle være. Jeg antog, at Vestergaard brugte Kræftens Bekæmpelses brevhoved, når han skrev breve relateret til sit arbejde, og vi var da heller ikke inhabile.

Tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, deltog også i hylekoret og tweetede: ”En ’must read‘ i Nature om HPV. Bør ref. i alle da. tidsskr og aviser, og læses af HPV skeptikere eller de som stadig tror på Nord. Cochr.“

Olesen skrev på Facebook: ”Artikel i ‘Nature’ verdens bedste naturvidenskabelige tidskrift – tilbageviser klart angsten for hpv vaccine og siger klart fra over for formidling af falsk videnskab via det Nordiske Cochrane center.”

Det var det pure opspind, og det var også bagvaskelse. Læserbrevet handlede ikke om vores formidling af videnskab; tidsskriftet var ikke ”Nature”; og vi har naturligvis aldrig formidlet falsk videnskab.

Journalist Ole Toft fra Altinget tweetede: ”Danske Nordic Cochrane får (igen) hård kritik – nu i HPV-sag i Nature. Både fagligt og for at misbruge Cochranes troværdighed.“

Igen det pure opspind, og der var ingen som helst faglig kritik af vores videnskabelige arbejde i læserbrevet.

Professor i psykiatri Poul Videbech skrev på Facebook: ”Det Nordiske Cochrane Center får atter kritik – der bakkes op af det internationale Cochrane samarbejdes styregruppe. Denne gang i selveste Nature. Forrige gang var kritik af udtalelserne om psykofarmaka. Det er yderst bekymrende – er Det Nordiske Cochrane Center ved at nedlægge sig selv? Hvilken tragedie for Cochrane-arbejdet!“

Også det pure opspind. Vi blev ikke kritiseret af Cochranes styringsgruppe. Og vores kritik af psykofarmaka var videnskabeligt set særdeles velbegrundet.

Stinus Lindgren fra Radikale Venstre skrev på Facebook, at jeg havde udtalt mig imod HPV-vaccinen; at jeg havde misbrugt „Cochranes gode navn og rygte“; og at „to af de ledende folk i Cochrane bad forfatterne om at gå offentligt ud med denne information for at understrege, at dette ikke er Cochranes officielle holdning“.

Der var absolut intet om dette i brevet fra Cochranes styringsgruppe, og vi havde ikke udtalt os ”imod” HPV-vaccinen.

Line Emilie Fedders fra Styrelsen for Patientsikkerhed skrev: ”Er Nordic Cochrane stadig på finansloven mhb. på at lave uvildig forskning?“

Jeg har svært ved at forestille mig, at noget kan blive værre end dette. Middelalderen offentlige gabestok findes øjensynlig stadig i Danmark, til brug mod folk, der ikke har begået noget forkert, men har sagt, at Kejseren – i dette tilfælde EMA – ikke har noget tøj på.

Skyd, før du spørger!

Det er beskæmmende, at folk i ledende stillinger spreder nedsættende, ærekrænkende og falske kommentarer om noget, de ikke engang har sat sig ind i, før de trykker på send-knappen. Jeg tror ikke, en eneste af dem havde læst læserbrevet, fordi det klart fremgår, at det ikke var offentliggjort i Nature.

Denne amerikansk inspirerede ”skyd, før du spørger“-mentalitet undergraver deres autoritet og de institutioner, de repræsenterer, og udstiller også deres hykleri. Myndighederne har klaget højlydt over, at der spredes falske nyheder på sociale medier om farerne ved vacciner, mens de glad og gerne spreder falske rygter om en forskningsgruppe, hvis eneste interesse er at komme så tæt på sandheden som muligt.

Horribel censur fra Springer-koncernen

Redaktørerne af NPJ Vaccines opførte sig også tarveligt. Vi bad om at få lov til at svare på læserbrevet, hvilket blev efterkommet, men efter udveksling af utallige e-mails, der diskuterede petitesser i vores svar, var det stadig ikke blevet offentliggjort mere end to et halvt år senere, selvom vi havde imødekommet alle redaktørernes ønsker.

Som jeg har gjort rede for i min bog, ”The Chinese virus: killed millions and scientific freedom”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, var det ikke meningen, at vort svar nogensinde skulle offentliggøres. Den 16. februar 2020 mistede vi langt om længe tålmodigheden og skrev til Springer, at de kunne imødese et sagsanlæg, hvis de ikke havde udgivet vort svar inden den 1. marts. Det virkede. Svaret blev udgivet samme dag, fristen udløb.

Vi overbeviste på samme måde Springer til også at udgive – samme dag – vores systematiske oversigt af lodtrækningsforsøgene af HPV-vaccinerne, som byggede på det registreringsmateriale, firmaerne havde indleveret til myndighederne.

Springer udsatte os for horribel censur i begge tilfælde. Vores systematiske oversigt blev accepteret til udgivelse i marts 2019, men et år senere var den stadig ikke udgivet, selvom tidsskriftet lover offentliggørelse inden for 20 dage efter accept. Vores korrespondance med Springer fylder 66 sider, og vi havde fået 20 forskellige undskyldninger og en række bizarre, modstridende, og usandsynlige grunde til, at vores artikel ikke var blevet offentliggjort. Efterfølgende trak flere af redaktørerne sig, og en af dem fortalte os, at han var stærkt utilfreds med Springers åbenlyse censur.

Vi påviste i vores forskning, mod alle odds, fordi man havde anvendt aktive substanser i kontrolgrupperne, som også giver bivirkninger, at HPV-vaccinerne øger forekomsten af alvorlige lidelser i nervesystemet signifikant. Vi kaldte det en eksplorativ analyse, men det var den vigtigste af vores analyser, fordi det netop var mistænkte skader på det autonome nervesystem, som fik EMA til at vurdere vaccinesikkerheden i 2015 på opfordring af de danske myndigheder.

Senere hen er der fremkommet andre data, der tyder stærkt på, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kan forårsage invaliderende nerveskader.

Det er faktisk ikke så overraskende. Det kender man også fra andre vacciner, fx mod COVID-19 og mod influenza, hvor Pandemrix forårsagede narkolepsi. Men vi måtte åbenbart ikke dele vores viden om HPV-vaccinerne med andre.

Fri os for ”fake news” og censur

Når folk i ledende stillinger opfører sig som gadedrenge og spreder falske rygter uden at have sat sig ind i sagen, bliver jeg bekymret for, hvad det er for en falsk virkelighed, vi er på vej ind i. Denne amerikanisering af vort samfundsliv skal vi modarbejde. Tillid er altafgørende for, at vi i Danmark gang på gang havner i top i internationale undersøgelser af, hvor befolkningen er mest tilfreds med deres liv.

Under COVID-19 pandemien har vi set mange eksempler på fejlinformationer fra myndighederne, bl.a. om nødvendigheden af at slå 17 millioner mink ihjel; om mundbind, som ikke synes at have nogen som helst effekt; og om drastiske nedlukninger af samfundet. Det gav indtryk af politisk handlekraft, men var skadeligt.

1...414243...108Side 42 af 108